Dokumenter, der netop er blevet gennemgået af CNN, afslører, at en forsendelse af 2.750 tons ammoniumnitrat ankom til Beirut på et russisk-ejet skib i 2013.

Den tidligere kaptajn på skibet MV Rhosus, Boris Prokoshev, har i et interview med den russiske radiostation Radio Free Europe/Radio Liberty i onsdags afsløret, at skibet skulle være sejlet til Mozambique - men stoppede i Beirut på grund af økonomiske vanskeligheder.

Skibsejeren Igor Grechushkin fortalte de russiske og ukrainske sejlere, at han var løbet tør for penge, og at besætningen derfor skulle hente yderlig last for at dække rejseomkostningerne - hvilket altså førte skibet til Beirut.

Her blev skibet tilbageholdt af havnemyndighederne på grund af 'grove krænkelser ved drift af et skib', ubetalte gebyrer til havnen samt klager indgivet af besætningen om bord. Det har Seafares Union of Russia, International Transport Workers Federation fortalt til CNN.

Foto: @tayyaraoun1
Vis mere

Skibet kom derfor aldrig videre. Men i 11 måneder blev Boris Prokoshev og flere besætningsmedlemmer om bord på skibet. De blev aldrig ifølge CNN aldrig betalt for deres arbejde.

Efter 11 måneder vendte de alle hjem, og Igor Grechushkin opgav skibet og dets eksplosive last.

Ammoniumnitratet blev derfor flyttet til opbevaring, hvor det blev, indtil det eksploderede i tirsdags, hvor antallet af dræbte er på 135 og hvor omkring 5.000 blev såret.

Men hvordan kunne det overhovedet gå så galt?

Flere bygninger er styrtet sammen.
Flere bygninger er styrtet sammen. Foto: NABIL MOUNZER
Vis mere

Ifølge Libanons undersøgelse af den ødelæggende eksplosion, så viser dokumenter, at flere embedsmænd havde advaret mod den farlige last.

Herunder Libanons tolddirektør, Badri Daher, der gentagende gange havde advaret mod skibet og lasten der svarede til 'en flydende bombe'.

Efter Igor Grechushkin opgav skibet og lasten, blev det opbevaret i en hangar i seks år, indtil det gik af tirsdag.

Badri Daher bekræftede over for CNN i onsdags, at han har sendt i alt seks breve til de juridiske myndigheder, men at han aldrig modtog noget svar.

Den ødelagte havn i Beirut.
Den ødelagte havn i Beirut. Foto: WAEL HAMZEH
Vis mere

»Havnemyndighederne skulle ikke have tilladt skibet at aflæsse kemikalierne i havnen. Kemikalierne skulle oprindeligt til Mozambique, ikke Libanon« siger han til CNN.

På den lokale tv-kanal OTV i Beirut udtalte generaldirektøren for Beirut Havn, Hassan Kraytem, sig i onsdags:

»Vi opbevarede materialet i lager nr. 12 i Beirut havn i overensstemmelse med en retsafgørelse. Vi vidste, at det var farlige materialer, men ikke i det omfang,« siger Hassan Kraytem og fortsætter:

»Told og Statssikkerhed sendte breve til myndighederne og anmodede om at fjerne eller eksportere de eksplosive materialer for seks år siden, og vi har siden ventet på, at dette problem blev løst, men til ingen nytte.«

Han forklarer, at der blev udført vedligeholdende arbejde på lagerdøren kun få timer inden, det hele sprang i luften:

»Vi blev bedt om at ordne en dør til lageret af Statssikkerhed, og det gjorde vi ved middagstid, men hvad der skete i eftermiddag, ved jeg ikke,« forklarede Hassan Kraytem.