En kraftig eksplosion har tirsdag eftermiddag ramt Libanons hovedstad, Beirut.

Et stort antal mennesker er sårede, og der er sket omfattende ødelæggelser, siger Libanons sundhedsminister til tv-stationen LBC. Det skriver Reuters.

Libanesisk Røde Kors oplyser, at der er snesevis af sårede.

Er du i Beirut? Så hører vi gerne fra dig. Tip os her på 1929@bt.dk

Braget splintrede vinduerne i de omkringliggende huse, sendte rystelser over store dele af Beirut og sendte en tyk søjle af røg op i luften.

Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget eksplosionen. Men foreløbige og ubekræftede meldinger tyder på, at der var tale om en ulykke.

Sikkerhedskilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at eksplosionen skete i et område af Beiruts havn, hvor der ligger lagerbygninger.

Flere bygninger er ødelagt og, adskillige biler er blevet blæst omkuld af trykket fra eksplosionen, rapporterer den britiske tv-station BBC.

Den libanesiske avis Daily Star skriver, at to eksplosioner har ramt byens havneområde ifølge de foreløbige meldinger.

Flere brugere på sociale medier deler videoer af den kraftige eksplosion. Nogle af optagelserne ser ud til at vise to eksplosioner.

Opdateres...

/ritzau/