Det lyder afskyeligt afstumpet, men ikke desto mindre har et russisk bedsteforældrepar angiveligt stranguleret og dræbt deres barnebarn på bare to år – og derefter stegt ham i deres ovn.

De blev anholdt, efter at barnets forkullede lig blev fundet i sneen i Kemerovo i Sibirien. Det skriver det australske netmedium news.com.

Bedsteforældrene havde stranguleret deres barnebarn Dima for at få ham til at holde op med at græde. Derefter havde de smidt ham ind i den brandvarme ovn, fortæller politiet.

Bedsteforældrene på 48 og 52 år var tilsyneladende fulde, da de begik drabet. Det bliver nu efterforsket af politiet.

Dima på armen af sin mor Maria.
Dima på armen af sin mor Maria. Foto: Sociale medier
Vis mere

Barnets forældre, den 20-årige Maria og den 25-årige Dmitry Shcherbakovy, var kommet for at hente deres søn hos bedsteforældrene. Til deres forfærdelse fandt de kun resterne af hans krop.

»De fandt den lille drengs tøj inde i huset, men kunne ikke finde ham selv,« oplyser efterforskerne.

»Ved siden af huset fandt de sønnens forbrændte krop i sneen, og de alarmerede straks politiet. Det er nu op til retsmedicinerne at finde ud af, hvordan han rent faktisk døde.«

Det står endnu ikke klart, om det er Marias eller Dmitrys forældre, som begik den forfærdelige forbrydelse.

Dima med sin far Dmitry.
Dima med sin far Dmitry. Foto: Sociale medier
Vis mere