Lørdag åbnede den tidligere demokratiske vicepræsident og senere præsidentkandidat Kamala Harris døren på klem for et potentielt hævntogt mod præsidentposten i 2028.
Men vælger hun at gøre alvor af sine overvejelser, skal hun ikke regne med en gnidningsfri revanche og en nem vej ind i Det Hvide Hus.
Sådan lyder det fra B.T.s udlandsredaktør, Jeppe Elkjær, der spår, at Harris med det samme vil møde modstand fra alle kanter, hvis hun vælger at genopstille.
»Hun får det svært. Hun er blevet slået af Donald Trump én gang, og jeg tror, der er mange demokrater, der frygter, at hun stiller op igen,« siger Jeppe Elkjær, der uddyber:
»De så, hvad der skete sidst. Hun tabte alle svingstaterne, og Trump fik jo bare et kæmpe mandat fra det amerikanske folk. Det vil hun altid have klæbende på sig, og det vil være noget, hun skal overkomme.«
Som de fleste formentlig husker, blev Kamala Harris valgt som Joe Bidens afløser, efter han måtte trække sig som demokraternes bud på USAs kommende præsident under valgkampen i efteråret sidste år.
Det betød også, at hun havde kortere tid til at strikke en kampagne sammen, mens hun heller ikke var gennem en primær valgrunde, hvor hendes synspunkter kunne testes overfor de øvrige mulige kandidater fra demokraterne, forklarer Jeppe Elkjær.
Og det er blandt andet her, Kamala Harris skal hænge sin hat, hvis hun skal lykkes med at tage hævntogtet helt til en plads i det ovale kontor.
»Sidst samlede hun enorme mængder penge på kort tid, og man plejer at sige, at det flytter stemmer. Det køber flere reklamer og generelt mere offentlig omtale - det er helt klart et af punkterne, der giver hende en bedre chance,« siger Jeppe Elkjær.
Og så er der én anden vigtig, men også usandsynlig faktor, der kan blive altafgørende - og ham har Harris ellers dårlige erfaringer med:
»Nummer to er Donald Trump. Han laver en masse ting, som gør ham upopulær ved de uafhængige stemmegivere. Og gør han det nok, så vil han ikke bare skade sig selv, men også en eventuelt anden republikansk kandidat som for eksempel J.D. Vance,« mener Jeppe Elkjær.
Ifølge den amerikanske forfatning kan en amerikansk præsident ikke sidde på den magtfulde post i længere end to perioder, men Donald Trump og hans inderkreds har flere gange luftet idéen om, at Trump vil sidde længere, end hvad forfatningen tillader.
Senest udtalte Trumps tidligere chefstrateg, at han er meget overbevist om, at Trump bliver genvalgt i 2028.