Donald Trump bliver valgt som præsident for tredje gang i 2028, på trods af at den amerikanske forfatning forbyder det.
Sådan lyder det fra Steve Bannon, der er Trumps tidligere chefstrateg, i et interview med The Economist.
»Han får en tredje periode. Trump bliver præsident i 2028, og folk bliver bare nødt til at vænne sig til den idé,« siger Steve Bannon i interviewet.
Bannon har ikke en formel rolle i Trump-administrationen, men som »arkitekten bag MAGA-bevægelsen« har han fortsat meget at skulle have sagt blandt den amerikanske højrefløj. Han mener, at Trump har brug for mere tid til at færdiggøre det arbejde, bevægelsen har påbegyndt.
Journalisten påpeger, at en en amerikansk præsident ifølge forfatningen højst må blive valgt to gange.
Men det er slet ikke så sort og hvidt, må man forstå ifølge den tidligere chefstrateg:
»Der er mange forskellige alternativer,« lyder svaret.
Men det er der en »plan for at omgå«, siger Steve Bannon.
»På det passende tidspunkt vil vi udlægge, hvad planen er. Vi havde sværere odds i 2016 og 2024, end vi har i 2028. Og præsident Trump vil blive USAs præsident, og landet har brug for, at han er USAs præsident. Vi er nødt til at færdiggøre, hvad vi startede.«
Ifølge Steve Bannon er Donald Trump ikke perfekt – men han er et »redskab for Guds vilje«.
»Vi har brug for ham i mindst én periode mere, og han får den i 2028.«
Det 22. tillæg til den amerikanske forfatning slår klart fast, at en person kun kan vælges som præsident to gange.
Men det er der en »plan for at omgå«, siger Steve Bannon.

