»Vi er rasende over angrebet på uskyldige og civile og kondolerer den afdødes familie. De skyldige vil blive holdt ansvarlige,« sagde USAs udenrigsminister, Antony Blinken, ved et pressemøde.
14 raketter ramte mandag aften en amerikansk militærbase i Erbil i det delvist selvstændige kurdiske område af Irak. Øjenvidner sagde, at raketterne kom sydfra. De forvoldte skade i beboelsesområder og sårede syv lokale.
En mindre oprørsgruppe, der kalder sig Blodets Vogtere, har taget skylden. De siger, at de vil fortsætte angreb på amerikanske interesser i området. Blodets Vogtere menes at være en af flere antiamerikanske shiamuslimske terrorgrupper, der reelt styres fra Teheran.
Raketangrebet er den første Mellemøst-udfordring for præsident Biden. Der er cirka 2.500 amerikanske tropper i området med det formål at bekæmpe Islamisk Stat, der blev besejret i Irak og Syrien i 2019, men som siden er begyndt at infiltrere lokale byområder.
Den 21. januar sprængte to selvmordsbombemænd sig selv i stykker og tog 32 med sig i døden på et marked i Bagdad. Islamisk Stat tog skylden for denne terrorhandling.
Meldingen fra terrorgruppen Blodets Vogtere om fortsatte, målrettede angreb viser, at problemet næppe går i sig selv, og formålet med mandagens angreb var formodentlig at fremtvinge en politisk handling fra præsident Joe Biden.
Den amerikanske præsident bliver snart nødt til at forholde sig til den atomaftale med Iran, som Barack Obama igangsatte i 2015, men som Donald Trump siden trak USA ud af.
Aftalen ophævede en række økonomiske sanktioner mod Iran, mod at præstestyret i Teheran undlod at fortsætte udviklingen af deres atomprogram, som har skabt stor frygt blandt regionens naboer – ikke mindst Israel.
Joe Biden har som vicepræsident og senator brugt årtier på udenrigspolitik, og han forventes at forsøge at gyde olie på vandene i forhold til de muslimske områder i Mellemøsten.
»Biden-lejren og iranerne har én ting tilfælles. De har akut brug for at få alle parter til at overholde principperne i den tidligere atomaftale, og de har rygende travlt,« siger Ellie Geranmayeh, vicechef for Det Europæiske Råds Mellemøst-program.
Der er noget at reparere. Donald Trump indførte indrejseforbud fra en række muslimske lande, såkaldte 'shithole countries', og imødekom de fleste af Israels krav til stort raseri for store dele af den arabiske verden.
Iran har nu genoptaget sit atomprogram og meddelte for nylig, at man har forædlet plutonium til 20 procent renhed – langt ud over hvad iranerne lovede i Obama-atomaftalen. Hvilket har fået Israel til at true med et angreb, før Iran bliver en atomstat.
Mellemøsten har været forholdsvis fredeligt, siden USA dræbte den fremtrædende iranske general Quassem Suleimani og den irakiske shia-militsleder, Abu Mahdi al-Muhandis, som gengæld for drabet på en amerikaner i Irak i 2019.
Dengang frygtede mange, at en iransk hævn kunne starte en ny Mellemøst-krig.
Men regionen er stadig en krudttønde, der konstant truer med at springe i luften, og mange Mellemøst-eksperter forudser, at Joe Biden kan komme til at bruge meget mere tid, end han ønsker, på at skabe fred i en del af verden, hvor truslen om krig har været hverdag i generationer.
