2. maj smed Alexey Venediktov noget af en bombe på sociale medier.
Der var egentlig ikke tale om en reel nyhed. Men tallet i det helt korte tweet var på alle måder opsigtsvækkende.
530.000, lød tallet.
»Det er et yderst interessant tal. Og det er en praksis, Rusland begyndte på i det østlige Ukraine tilbage i 2019,« siger ruslandsekspert og senior researcher ved DIIS Flemming Splidsboel til B.T.
Det yderst opsigtsvækkende tal omhandler mere specifikt pas.
Og helt konkret antallet af pas, som Rusland har uddelt til borgere i den østukrainske provins Donbas, hvor prorussiske tropper har fungeret som en besættende magt siden 2014.
Manden, der skrev tweetet, Alexey Venediktov, er ikke en Hr. hvem som helst. Han er chefredaktør på radiostationen Echo of Moscow. Han er bekendt – ikke nødvendigvis ven – af Vladimir Putin og har interviewet store udenlandske navne som Bill og Hillary Clinton, Francois Hollande og Angela Merkel.
Om tallet i hans tweet er korrekt eller ej, så er den praksis, han beskriver, helt anerkendt som en af Vladimir Putins favoritredskaber, når det kommer til at håndtere genstridige naboer.
Det fortæller Flemming Splidsboel.
»Det er Ruslands måde at gøre befolkningen i området til deres egne borgere. Og dermed kan man hævde, at have en legitim ret til at gå ind og forsvare dem.«
Allerede tilbage i 2019 lød de første meldinger om, at Donbas-regionens indbyggere var begyndt at få de første russiske pas uddelt. Blandt andet beskrev Atlantic Council og tyske Die Welle praksissen.
Men det er langtfra første sted, hvor den strategi benyttes. Flere steder med ødelæggende effekt for området.
»Man har set den her strategi fra Rusland og Putins side før. Det er sket på Krim, i Sydossetien og Abkhasien i Kaukasus. Krim er indlemmet i Rusland, mens de to andre området de facto er selvstændige stater i dag. Og man har set det i et område i Moldova,« forklarer ruslandseksperten.
Han fortæller dog samtidig, at den type pas, som bliver uddelt til borgerne i Donbas-regionen, hvor Donetsk og Luhansk er de største byer, ikke er blevet udstedt på helt samme måde, som vi kender det herhjemme.
»Der er tale om sådan en slags konfettipas, som nærmest kastes ned med helikopter. Og så er man pludselig russisk borger,« siger Flemming Splidsboel.
Fra russisk side er strategien i Donbas ikke nødvendigvis soleklar. For bare få uger siden havde Rusland gang i en enorm oprustning på grænsen til Ukraine.
Det blev dog ved sabelraslen. For ikke længe efter pansrede køretøjer i hundredvis var blevet fragtet til grænsen, trillede de den anden vej.
Ruslands ageren i området betyder dog, at der er en mærkelig stilstand.
»Dermed bliver de her områder med Donetsk og Luhansk underlige mellemstationer. De er områder, hvor Rusland udruller pas, deres undervisningssystemer, tv-kanaler og meget andet. Men de er ikke en del af Rusland. De er heller ikke selvstændige stater. Og de er på en måde heller ikke rigtigt en del af Ukraine,« siger Flemming Splidsboel.
I stedet handler det formentlig om at holde et pres på Ukraine, som tidligere har flirtet kraftigt med EU og Nato, og de andre områder, hvor pastricket er blevet benyttet.
»Rusland forsøger at give sig selv en legitimitet i de her områder, så de kan gå ind. Ikke mindst for at beskytte deres egne 'borgere', hvis det bliver nødvendigt. På den måde holder man dem i kort snor. Og det samme gør man med Ukraine. Her er konflikten fastlåst,« siger Flemming Splidsboel.
»En højtstående person i Putins kabinet talte for nogle uger siden om, at der var ved at ske en Srebrenica (massedrab i Bosnien, red.) i det østlige Ukraine mod russiske borgere. Og han sagde samtidig, at man var nødt til at hjælpe Ruslands egne borgere,« uddyber eksperten.
Han vurderer over for B.T., at en løsning på konflikten i det østlige Ukraine kan ligge meget langt ude i fremtiden. Hvis der nogensinde kommer en.
»Det her kommer til at vare mange år endnu. Og jo flere år der går, des bedre er det for separatistområderne og Rusland, mens det er skidt for Ukraine. De har ikke mange muligheder. Og hvis de vælger at rykke ind, så står man med en åben krig,« siger Flemming Splidsboel, der heller ikke ser, USA og EU for alvor gå ind at rykke noget.
»Det er simpelthen ikke det værd for USA og EU.«
