I bare bryster og med en gul røgbombe i højre hånd har en kvinde stillet sig op på en af de biler, der blokerer en af hovedgaderne i Warszawa i Polen.

Med sine venstre hånd giver hun Polens regerings beslutning om at stramme abortlovgivningen en fuckfinger.

Der er netop nu ved at blive vedtaget en ny abortlov, der bestemt ikke møder opbakning alle steder.

Den nye lov vil betyde, at en abort kun kan blive foretaget, hvis graviditeten er et resultat af voldtægt eller incest, eller hvis den udgør en trussel mod morens liv eller helbred.

Foto: WOJTEK RADWANSKI
Vis mere

Det har også frem til nu været muligt at få fjernet et alvorligt misdannet foster, men det vil også være slut.

Den nye abortlov har fået flere tusinde polakker på gaden.

Mandag aften blokerede flere demonstranter gaderne i landets hovedstad Warszawa med både biler, bannere, røgbomber og romerlys.

Protesterne har stået på i flere uger, og det ser ikke ud til, at de stopper lige foreløbig.

Foto: AGENCJA GAZETA
Vis mere

Polen er et af de få lande i Europa, der i flere tilfælde ikke tillader en kvinde at få en abort, hvis hun ønsker det.

Og nu går man altså skridtet videre og vil nægte kvinder abort, hvis et foster er misdannet.

Flere hundede mennesker var mødt op for at protestere mandag aften.

Nogle brugte også lejligheden til at klæde sig i regnbuefarver for at protestere mod de LGBT-frie zoner, landets regering har indført flere steder.

Foto: WOJTEK RADWANSKI
Vis mere

Desuden er det heller ikke første gang, at kvinder udnytter deres bryster til at gøre opmærksom på sagen. Det kan du læse mere om her.