Flere end 60 gæster til nytårsfesten i et hus i Georgia, USA, blev arresteret og sigtet for at besidde mindre en 28 gram marihuana.

Alarmen gik på Cartersville politistation og betjentene hastede afsted til hjemmet, hvorfra der var hørt skud. Det skriver nydailynews.

Betjentene så en marihuanaplante stå frit fremme og beslaglagde en pistol, lyder det i en udtalelse fra Bartow-Cartersvilles narkotikaenhed.

Da ingen tilsyneladende havde lyst til at erklære sig for ejer af marihuannaen, besluttede betjentene at arrestere samtlige tilstedeværende. Inklusiv den forælder, der udtalte sig til WSB-TV.

Der blev mindst arresteret 66 personer mellem 15 og 31 år gamle. De blev tilbageholdt på grund af marihuannaen, som 'kunne nås af alle', som narkotikaenheden udtrykte det.

Efter de havde sikret sig en ransagningskendelse fandt politiet mere marihuanna, noget kokain og yderligere to pistoler. Mange af de arresterede hævder, at de blev mishandlet af politiet og en borgerrettigheds-organisation agter at kigge nærmere på myndighedernes behandling af sagen.

Her er hele beslaglæggelsen fra nytårsfesten.
Her er hele beslaglæggelsen fra nytårsfesten. BARTOW CARTERSVILLE DRUG TASK FORCE

»En stor del af disse individer er studenter eller medlemmer af militæret, som var hjemme på besøg over jul og nytår... Andre var arbejdende folk, som mistede deres job, det øjeblik de mødte op på arbejde i morges,« siger Racquel McGee, der hjælper de arresterede med at indsamle penge til deres kaution.

Politiet i Cartersville henviste til en politik, der havde været gældende i mange år. 'Narkotika hørte under en speciel styrke', hed det i en pressemeddelelse tirsdag.

»Den politik er nu under revision,« lød det fra politiet.