Seks måneder efter 26-årige Breonna Taylor blev skudt og dræbt af politi i sin lejlighed i Kentucky, er der blevet rejst tiltale i sagen.

Onsdag aften dansk tid har anklagejuryen i Kentucky besluttet at tiltale en politibetjent for 'hensynsløst at udsætte andre for fare'

Der rejses ikke andre sigtelser, skriver flere amerikanske medier samt nyhedsbureauet Reuters.

Politibetjenten ved navn Brett Hankinson var én af tre betjente, som den 13. marts – uden varsel –stormede Breonna Taylors lejlighed for at gennemføre en narkoransagning.

De mange fremmødte foran retsbygningen i Kentucky er lettede over juryens afgørelse.
De mange fremmødte foran retsbygningen i Kentucky er lettede over juryens afgørelse. Foto: CARLOS BARRIA
Vis mere

Der blev ikke fundet narkotika i lejligheden, og den 26-årige kvinde var ikke selv under mistanke men blev alligevel skudt adskillige gange. Skud, som fik en fatal udgang for den unge kvinde.

Breonna Taylors kæreste, som også var til stede i lejligheden den aften, udvekslede under ransagningen skud med politiet.

Han han har senere forklaret, at han troede, at betjentene, som var klædt i civil, var kriminelle, der havde tvunget sig vej ind i lejligheden.

Juryens vurdering er, at to af betjentenes skud kan retfærdiggøres, fordi de besvarede skuddene fra Breonna Taylors kæreste. Brett Hankinson, som altså var den tredje betjent på stedet, handlede dog hensynsløs, lyder det.

Breonna Taylor lå og sov i sin lejlighed Louisville, Kentucky, da hun blev vækket af politibetjente, der stormede hendes hjem.
Breonna Taylor lå og sov i sin lejlighed Louisville, Kentucky, da hun blev vækket af politibetjente, der stormede hendes hjem. Foto: BRYAN WOOLSTON
Vis mere

Brett Hankinson blev tilbage i juni fyret fra jobbet som betjent hos politiet i Louisville som følge af sine handlinger den skæbnesvangre aften.

Handlinger, som politichefen i Louisville, Robert J. Schroeder, dengang i et opsigelsesbrev beskrev som udvisning af en 'ekstrem ligegyldighed over for værdien af menneskeliv.'

I samme brev fremgik det, at Brett Hankison i januar 2019 modtog en disciplinær straf i en anden sag for hensynsløs adfærd, der forårsagede skade på en uskyldig person.

'Jeg finder din adfærd chokerende for samvittigheden. Jeg er alarmeret og dybt rystet over, at du brugte dødelig magt på denne måde,' skrev politichef Robert J. Schroeder i brevet.

Breonna Taylors død har ligesom George Floyds død skabt store protester i USA og over hele verden.
Breonna Taylors død har ligesom George Floyds død skabt store protester i USA og over hele verden. Foto: BRYAN WOOLSTON
Vis mere

Breonna Taylors død har ligesom den sorte mand George Floyds død i politiets varetægt været med til at udløse de mange protester mod racisme og politivold i USA og internationalt.