Kun 115 personer er indtil videre blevet evakueret og bragt i land, efter krydstogtskibet 'Viking Sky' lørdag fik motorproblemer nær Norges vestkyst syd for Trondheim.

Nu viser skræmmende billeder inde fra skibet, hvordan det ser ud for de knap 1.200 personer, der endnu ikke er evakueret.

Det er den amerikanske forfatter Alexus Sheppard, der på sin Twitter har delt flere videoer. Hun skriver:

»Venter stadig på evakueringen.«

Passagerer om bord på Viking Sky beskytter sig mod loftet, der falder sammen.
Passagerer om bord på Viking Sky beskytter sig mod loftet, der falder sammen. Foto: ALEXUS SHEPPARD/via REUTERS
Vis mere

En lille halv time inden kom den første opdatering fra kvinden. Her skrev hun:

»Vi venter på at blive evakueret med helikopter.«

Vejret har hele dagen igennem været så kraftigt, at det kun har været muligt at evakuere med helikopter.

Og mens evakueringen fortsætter i løbet af natten, arbejdes der på at få ordnet motoren på skibet, så evakueringen kan afblæses. Det oplyser pressekontakt ved Hovedredningssentralen Borghild Eldøen ifølge flere norske medier.

Evakuering i nattemørket. På billedet ses Viking Sky.
Evakuering i nattemørket. På billedet ses Viking Sky. Foto: Svein Ove Ekornesvåg
Vis mere

Det var omkring klokken 14, at krydstogtskibet udsendte en mayday-melding, da det fik motorproblemer.

Siden har redningsaktionen stået på, men den har fra starten været vanskeliggjort af det voldsomme vejr ud for kysten ved Molde-området.

Der er fem helikoptere, der i pendulfart flyver mellem landjorden og Viking Sky. Her bliver passagerer hejst op én for én.

Skibet befinder sig lidt over fire kilometer fra land ud for Hustadvika, der ligger nord for byen Molde.

B.T. følger redningsaktionen minut for minut i LIVE-bloggen HER.