Truslen om en større konflikt er stigende i Myanmar, advarer en af landets største etniske oprørsgrupper tirsdag, Karen National Union (KNU).

Siden militæret 1. februar afsatte Aung San Suu Kyi og hendes folkevalgte regering, har Myanmars storbyer været præget af store demonstrationer.

Imens har der i andre dele af Myanmar været væbnede sammenstød mellem hæren og oprørere. Tusinder har forsøgt at flygte ud af landet.

KNU, der opererer i det østlige Myanmar ved grænsen til Thailand, siger, at den forbereder sig på en større offensiv fra militærets side.

- Tusindvis af soldater rykker ind i vores territorier nu fra alle fronter, skriver gruppen i en meddelelse.

- Vi har ikke anden mulighed end at konfrontere disse seriøse trusler, som den ulovlige militærjuntas hær udgør, for at forsvare vores territorium, tilføjer KNU.

Mindst 512 civile har mistet livet i forbindelse med de protester, der i to måneder har været mod militærkuppet. De 141 af dem blev dræbt lørdag, som var den hidtil blodigste dag, siden militæret tog magten.

Militæret har i de seneste uger optrappet brugen af vold mod modstandere af dets magtovertagelse.

I weekenden bombede militære kampfly oprørere fra KNU i det grænseområde, hvor gruppen holder til. Seks mennesker blev dræbt, og omkring 3000 beboere i området er flygtet til Thailand.

Også i det nordlige Myanmar er kampe igen blusset op mellem hæren og etniske Kachin-oprørere.

Forskellige modstandere af militærets magtovertagelse har opfordret til at danne fælles front med de etniske grupper for bedre at kunne modstå militærets stigende brug af vold.

Tre af landets etniske militante oprørsgrupper - Ta'ang National Liberation Army, Myanmar Nationalities Democratic Alliance Army og Arakan Army (AA) - truer i en fælles meddelelse med at gengælde militærets brug af vold.

- Hvis de ikke stopper og fortsætter med at dræbe folk, vil vi arbejde sammen med demonstranterne og kæmpe tilbage, skriver de ifølge nyhedsbureauet AFP i en meddelelse.

Hvis den type grupper griber til våben, kan situationen udvikle sig til borgerkrig, advarer International Federation for Human Rights (FIDH) ifølge AFP.

Myanmar har i årtier været præget af flere forskellige konflikter mellem landets hær og etniske oprørsgrupper. KNU har siden 1949 kæmpet for selvstændighed.

Andre grupper har ligeledes kæmpet for blandt andet selvstændighed eller adgang til naturressourcer.

I de seneste knap 50 år har Myanmar haft militærstyre. Men siden 2011 har der været taget skridt i retning af demokrati - indtil militæret igen tog magten for to måneder siden.

En lang række vestlige lande har på det kraftigste fordømt militærets magtovertagelse, og USA har genindført sanktioner.

/ritzau/Reuters