Hærchefen udpeget til at efterfølge den dræbte iranske øverstkommanderende Qasem Soleimani har et personligt hævnmotiv mod USA og præsident Donald Trump.
For efterfølgeren Ismail Qaani havde et 38-årigt langt venskab med Soleimani. Særligt den måde de mødtes på, som unge officerer i krig, gjorde dem tætte venner.
Det forklarer den danske Iran-ekspert Ali Alfoneh.
Derfor var 62-årige Ismail Qaani også tydeligt berørt ved en begravelsesceremoni mandag:
»Hans martyrdom vil blive gengældt i adskillige trin ved at fjerne USA fra regionen,« sagde Ismail Qaani.
Krigs-kammerater
Den nu dræbte Qasem Soleimani valgte selv at træde frem i offentligheden og blive ansigtet på den ellers hemmelige og berygtede Quds-elitestyrke, hvilket gav ham en heltestatus blandt iranere.
Det gav ham dog også en plads på listen over personer, som USA gerne så udraderet.
»Da Soleimani blev ansigtet på en tidligere hemmelig organisation, udsatte han sig selv for betydelig fare, hvilket i sidste ende førte til drabet på ham,« forklarer Ali Alfoneh, forsker ved Arab Gulf States Institute i Washington, USA.
Soleimani blev dræbt, da han fredag sad i et køretøj på vej ud af den internationale lufthavn i Bagdad, Irak. Et missil fra en amerikansk drone pulveriserede køretøjet.
Nu er det op til hans tidligere nære ven at stå for den bebudede hævn over USA. Iran har truet med at ramme op mod 35 amerikanske mål samt den israelske storby Tel Aviv.
Soleimani og Qaani blev venner, da de i en alder af 25 år mødtes på slagmarken i 1982. Begge var officerer med kommando over soldater i et forsvar mod en irakisk invasion af Irans sydvestlige Khuzestan-provins, forklarer Ali Alfoneh.
I et interview fra 2015 fortalte Ismail Qaani om sit venskab til Soleimani:
»Vi er alle børn af krigen. Det, der forbinder os, vores kammeratskab, er ikke baseret på geografi eller vores hjemby. Vi er krigskammerater, og det var krig, der gjorde, at vi blev venner,« udtalte han.
Qasem Soleimani blev omkring 1998 udpeget som øverste leder af den iranske revolutionsgardes berygtede eliteenhed, Quds-styrken. Her udpegede han sin ven Ismail Qaani som sin næstkommanderende, forklarer Ali Alfoneh.
De to fik dog helt forskellige roller.
»Mens Soleimani hurtigt blev kendt som en karismatisk leder af Quds-styrken, stod Qaani for at håndtere det administrative hverdagsarbejde i organisationen,« forklarer Iran-eksperten.
Eftersom de to var så tætte, ændrer Qasem Soleimanis død ikke på meget i Quds-styrken, hvor Ismail Qaani sandsynligvis vil videreføre sin forgængers stil i arbejdet.
Quds-styrken udfører hemmelige operationer i resten af Mellemøsten og bliver af USA betragtet som en terrororganisation, der har mange amerikanske liv på samvittigheden.
USA og dets allierede har hævet sikkerheden på baser i Mellemøsten, mens man venter på Irans hævn. Og Ismail Qaani lover, at den kommer.
»Hævnen for Soleimanis martyrdom er et løfte, der er givet af Gud,« sagde han mandag.
