Efter Anne-Elisabeth Hagens forsvinding brugte politiet adskillige måneder på at lave tekniske undersøgelser i milliardærparrets hjem.
Undersøgelser, som sikrede store mængder spor. Blandt andet skoaftryk, strips samt dna fra flere personer - heriblandt Tom Hagen.
Nu afslører Dagbladet, at der i forbindelse med undersøgelserne blev fundet et mindre antal blodpletter fra den nu sigtede milliardær to steder i huset.
Og netop disse blodpletter var angiveligt med til at forstærke politiets mistanke mod Tom Hagen.

Et mistankegrundlag som Hagens forsvarer, Svein Holden, i den grad satte spørgsmålstegn ved, da han for nylig ankede sin klients varetægtsfængsling til højesteret.
Han mente ifølge Dagbladet ikke, at politiet kunne bruge blodsporene som bevis for Tom Hagens indblanding i sin kones forsvinding eller drab, fordi politiet samtidig arbejder ud fra den teori, at han ikke har haft en fysisk rolle i udførelsen.
Derudover påpegede han, at den 70-årige milliardær var på arbejde i det tidsrum, hvor politiet mener, at Anne-Elisabeth Hagen forsvandt, hvilket flere vidner har bekræftet.
Blodpletterne må derfor være afsat tidligere og dermed ikke relevante for selve handlingen, påpegede han.

I appelretten blev blodsporene da også afvist som bevis, ligesom det blev besluttet, at der ikke er rimelig grund til at mistænke Tom Hagen for at have dræbt eller medvirket til drab på sin kone.
Per Angel, som er tidligere kriminaltekniker, fortæller da også til Dagbladet, at det slet ikke er usædvanligt at finde blod, når man undersøger bopæle - uafhængigt af, hvad der er sket på adressen.
»Man finder næsten altid spor efter blod på en bopæl, selv hvis der ikke er sket noget kriminelt,« siger han.
Tom Hagen blev løsladt 8. maj. Han er dog fortsat sigtet for drabet på sin kone Anne-Elisabeth Hagen, som forsvandt fra parrets hus på Sloraveien 4 den 31. oktober 2018.