I løbet af de første måneder efter milliardærfruen Anne-Elisabeth Hagens forsvinden jagtede politiet mistænkte kidnappere efter at have fundet spor.

Helt indtil efterforskerne mente, at det hele var pure opspind og var for at vildlede politiets efterforskning.

Det skriver norske VG.

Derfor har dataeksperter nu måttet lede efter 'de medskyldige vildledere' på det mørke internet i jagten på potentielle medskyldige gerningsmænd.

Da eksmanden til Anne-Elisabeth Hagen, Tom Hagen, kom hjem den 31. oktober 2018, lå der et trusselsbrev i huset.

Brevet truede konen på livet og krævede ni millioner euro i kryptovaluta som løsepenge.

Men det mener politiet nu var et organiseret stunt, der har taget lang tid at planlægge.

Derfor har en central del af politiets efterforskning handlet om, hvornår hele planlægningen egentlig startede.

Her har politiet opsporet to konkrete bitcoin-køb, de mener, var en del af forberedelserne til kidnapningen af Anne-Elisabeth Hagen.

De to køb er knyttet til en epost-adresse, som tilhørte en mand fra Sørlandet.

Manden er blevet afhørt af politiet, som har konkluderet, at manden har været udsat for identitetstyveri, og altså ikke var knyttet til kidnapningen.

Politiet har efterfølgende fundet ud af, at de to bitcoin-køn peger mod Oslo, men på det tidspunkt var Tom og Anne-Elisabeth Hagen et helt andet sted i Norge.

Tom Hagen er fortsat sigtet i sagen, men hans advokat har udtalt, at Tom Hagen ikke har kompetencer til på sådan en avanceret måde at vildlede politiet.