»Kommer politiet også og graver her?«

Det spørgsmål hænger som en tyk sky over den idylliske kolonihaveforening Kennelblick i den tyske by Braunschweig.

Nogle naboer vidste, at den mistænkte i Madeleine McCann-sagen i en årrække boede i et af de små fritidshuse.

For andre stod det først klart, da dele af verdenspressen torsdag pludselig dukkede op foran lågerne til haveforeningen, som ligger langs motorvejen.

Efter det tyske politi i tre dage har gravet efter spor i Christian B' s gamle kolonihave i Seelze nær den tyske by Hannover i forbindelse med britiske Madeleine McCanns forsvindingssag, flyttede fokus torsdag d. 30. juni til kolonihaven Kennelblick i Braunschweig en times kørsel væk. Også her ejede Christian B. i en årrække et kolonihavehus. Hele den internationale presse rykkede til Braunschweig og det lille turkisefarvede hus, mens de lokale ventede spændt på, om politiet også ville dukke op her. Det gjorde de ikke.
Efter det tyske politi i tre dage har gravet efter spor i Christian B' s gamle kolonihave i Seelze nær den tyske by Hannover i forbindelse med britiske Madeleine McCanns forsvindingssag, flyttede fokus torsdag d. 30. juni til kolonihaven Kennelblick i Braunschweig en times kørsel væk. Også her ejede Christian B. i en årrække et kolonihavehus. Hele den internationale presse rykkede til Braunschweig og det lille turkisefarvede hus, mens de lokale ventede spændt på, om politiet også ville dukke op her. Det gjorde de ikke. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Den mistænkte mand, hvis ansigt er blevet synonymt med den tragiske forsvindingssag, boede her mellem 2013 og 2016 og og havde angiveligt mod reglerne forsøgt at opføre en flere meter dyb kælder under kolonihavehuset. En ikke ubetydelig detalje.

For i begyndelsen af ugen brugte tysk politi flere dage på at gennemsøge og udgrave en kælder til et andet kolonihavehus i udkanten af Hannover, som den mistænkte, kendt som 43-årige Christian B, lejede nogle år tidligere og samtidig med, at Madeleine McCann forsvandt.

Hans første kolonihavehus ligger en times kørsel fra det andet i Braunschweig. Begge er blandt flere af hans dengang midlertidige bopæle.

Anklagemyndigheden har bekræftet, at den store udgravning i Hannover havde forbindelse til Madeleine McCann-sagen.

Hvad politiet har fjernet i de store blå sække, er blandt de mange ubesvarede spørgsmål. Anklagemyndigheden holder stadig kortene tæt ind til kroppen i den omfattende og årelange efterforskning. EPA.
Hvad politiet har fjernet i de store blå sække, er blandt de mange ubesvarede spørgsmål. Anklagemyndigheden holder stadig kortene tæt ind til kroppen i den omfattende og årelange efterforskning. EPA. Foto: FRIEDEMANN VOGEL
Vis mere

Politiet og de øvrige myndigheder har dog ikke løftet sløret for, hvad man ledte efter, og kan have fundet på stedet.

Tilbage i haverne i Braunschweig blandt trampoliner, høje solsikke og brombærbuske virker ét spørgsmål nu oplagt.

Kommer politihundene, gravemaskinerne og efterforskningens larmende tavshed også hertil?

Det forventer flere af naboerne, hvilket ankomsten af kamerahold fra flere forskellige lande forstærker dem i.

Den hyggelige kolonihaveforening langs motorvejen oplevede torsdag, at den fredelige stilhed blev brudt, da verdenspressen samlede sig om et af foreningens huse.
Den hyggelige kolonihaveforening langs motorvejen oplevede torsdag, at den fredelige stilhed blev brudt, da verdenspressen samlede sig om et af foreningens huse. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Flere familier og ældre ser bekymret til på god afstand inde fra deres haver, mens andre frustreret trækker sig fra nysgerrige spørgsmål.

Christian B arbejdede, da han boede her for fire år siden, inde i byen, men forsvandt med kort varsel i 2016, ligesom han også gjorde fra den første kolonihave, som han lejede omkring 2007 i Hannover.

I dag tilhører huset i Braunschweig en ældre kvinde, som ikke var til stede i foreningen.

Kolonihaven Kennelblick i Braunschweig blev torsdag 30. juli fokus for pressens opmærksomhed i forbindelse med efterforskningen af Madeleine McCann-sagen, hvor en tidligere lejer i foreningen, Christian B, er mistænkt.
Kolonihaven Kennelblick i Braunschweig blev torsdag 30. juli fokus for pressens opmærksomhed i forbindelse med efterforskningen af Madeleine McCann-sagen, hvor en tidligere lejer i foreningen, Christian B, er mistænkt. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Den mistænkte i sagen, Christian B, sidder på nuværende tidspunkt i fængsel i forbindelse med narkosmugling.

Spørger man hans advokat, Friedrich Sebastian Fülscher, er udgravningen af hans klients første kolonihavehus et udtryk for desperation fra politiets side.

Han er ifølge Hannoversche Allgemeine overbevist om, at politiet intet har fundet på den i dag tomme grund.

Politiet og anklagemyndigheden i Braunschweig har ikke nogen kommentarer til efterforskningen.