Politiet mener at have fundet beviser på, at nogen har forsøgt at vaske Anne-Elisabeth Hagens blodspor væk på gerningsstedet.

Den norske milliardærfrue forsvandt fra sit hjem 31. oktober forrige år, og siden da er huset blevet undersøgt af teknikere gentagne gange.

Politet skal blandt have været meget fokuseret på nogle bloddråber, som blev fundet på en trappe. Ifølge analyser af blodet tyder det nemlig på, at blodet er blevet forsøgt vasket væk.

Det skriver VG, som af anonyme kilder også har fået oplyst, at politiet stadig efterforsker, om der er andre blodspor, som er forsøgt vasket væk.

A police tent is pictured erected at the property of Tom Hagen in Lorenskog, Norway May 5, 2020. NTB Scanpix/Terje Pedersen via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. NORWAY OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN NORWAY.
A police tent is pictured erected at the property of Tom Hagen in Lorenskog, Norway May 5, 2020. NTB Scanpix/Terje Pedersen via REUTERS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. NORWAY OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN NORWAY. Foto: NTB SCANPIX
Vis mere

Politiet har ifølge det norske medie især fokus på førstesalen, hvor de mener, at Anne-Elisabeth Hagen kan være blevet udsat for en kriminel handling.

Mediet skriver også, at ægtemanden Tom Hagen, som den dag i dag er mistænkt for drabet på sin hustru, ikke blev spurgt direkte ind til afvaskningen af blodsporet, da han blev anset som en forurettet i sagen på det tidspunkt.

Han skal dog have fået indgående spørgsmål til rengøringsrutinerne i hjemmet.

Rigmanden skal for eksempel have forklaret i et afhør sidste år, at det som regel var hans kone, der gjorde rent på første- og andensal, mens han selv klarede tjansen i kælderen.

Politiet mistænker Tom Hagen for at have spillet en rolle i sin kones forsvinding.
Politiet mistænker Tom Hagen for at have spillet en rolle i sin kones forsvinding. Foto: Torbjørn Olsen / GD / NTB scanp
Vis mere

Tom Hagen skal angiveligt også have forklaret, at han havde tilbudt sin kone at købe sig til hjælp med rengøringen, men at hun afviste tilbuddet.

Ifølge VG's oplysninger borede politiet i, hvor ofte Anne-Elisabeth Hagen gjorde rent, og om hendes rengøringsrutiner havde ændret sig i tiden op til hendes forsvinding.

Mediet mener også at vide, at politiet har spurgt Tom Hagen ind til en vaskekurv, som angiveligt skal være forsvundet fra husets førstesal.

Politiet har undersøgt dette, da vaskekurven eventuelt kan være blevet brugt i forbindelse med rengøringen af gerningsstedet.

epa08402218 Police forensic experts have set up a tent over a basin on the property, of Tom Hagen, for further investigation in Lorenskog, Norway, 05 May 2020. Norwegian businessman Hagen was arrested on 28 April and charged with murder or complicity in the murder of his wife Anne-Elisabeth Hagen who has been missing for a year and a half. EPA/TERJE PEDERSEN NORWAY OUT
epa08402218 Police forensic experts have set up a tent over a basin on the property, of Tom Hagen, for further investigation in Lorenskog, Norway, 05 May 2020. Norwegian businessman Hagen was arrested on 28 April and charged with murder or complicity in the murder of his wife Anne-Elisabeth Hagen who has been missing for a year and a half. EPA/TERJE PEDERSEN NORWAY OUT Foto: TERJE PEDERSEN
Vis mere

Afvaskningen af blodsporene i Hagen-familiens hjem er et af de kriminaltekniske spor, som, politiet mener, beviser, at den norske milliardærfrue er blevet udsat for en voldshandling, der slog hende ihjel allerede den dag, hun forsvandt fra hjemmet.

Politiet har afvist at kommentere VG's oplysninger. Politiadvokat Haris Hrenovica siger følgende:

»Politiet kan ikke udtale sig om spor på gerningsstedet, de næste skridt i efterforskningen eller hvad der kommet frem i afhørene.«

Første gang, norsk politi bekræftede, at de havde fundet Anne-Elisabeth Hagens blod i hjemmet, var i oktober 2019. Dengang sagde politiet, at fundet 'ikke nødvendigvis var opsigtsvækkende, da det var dér, hun (Anne-Elisabeth Hagen) boede'.

Anne-Elisabeth Hagen.
Anne-Elisabeth Hagen. Foto: Privat
Vis mere

Kort før anholdelsen af Tom Hagen havde politiet dog skærpet tonen og udtalte, at de ikke kan udelukke, at 'blodsporene har en tilknytning til hændelsen'.

Det var i slutningen af april, at rigmanden blev sigtet for drabet - eller medvirken til drabet - på sin kone.

Han blev i første omgang varetægtsfængslet, men blev løsladt 11 dage senere, da to ud af tre dommere ikke mente, at det var nok beviser til at mistænke ham for drab.

Den 70-årige milliardær er dog stadig sigtet i sagen.