Det lokale politi i Kongsberg har nu fået et bedre overblik over, hvad skete onsdag aften, da en 37-årig dansker gik amok i byen.

Der tegner sig et uhyggeligt billede af nogle intense minutter i den lille norske by.

Det skriver norsk TV2.

Politiet fik meldingen om en bevæbnet mand klokken 18.13 onsdag aften.

Allerede klokken 18.18 var den første patrulje ved den Coop Extra, hvor gerningsmanden befandt sig.

»Det sker inde på Coop Extra, patruljen er bevæbnet. Da de kommer i kontakt med den sigtede, bliver de beskudt med pil og bue. Det sker ikke bare én gang, men to gange,« siger politimester Ole Bredrup Sæverud til mediet.

»De kom ikke i position til at skyde tilbage. Så kommer en tredje politibetjent med udstyr, og på det tidspunkt formår gerningsmanden at komme ud. Hvordan ved jeg ikke,« siger Sæverud.

Derefter mistede politiet kontakten med gerningsmanden.

Kongsberg 20211013. Politiet gjør undersøker i Kongsberg sentrum etter en alvorlig hendelse. Foto: Håkon Mosvold Larsen / NTB
Kongsberg 20211013. Politiet gjør undersøker i Kongsberg sentrum etter en alvorlig hendelse. Foto: Håkon Mosvold Larsen / NTB Håkon Mosvold Larsen

Men de får hurtigt meldinger om, at han bevæger sig gennem det centrale Kongsberg, hvor han fortsætter sin hærgen.

Det får politiet til at tilkalde yderligere ressourcer.

Og klokken 18.47 bliver danske Espen Andersen Bråthen pågrebet af politiet.

Fra alarmen gik første gang til pågribelsen nåede han at dræbe fem personer og såre tre.