»Det er ikke min tur til at dø.« Sådan var ordene fra en udmattet justitsminister Serge Gelle, da han fik kræfterne tilbage, liggende på en båre.

Ministeren i Madagascars regering siger, at han svømmede i 12 timer for at komme i sikkerhed, efter at hans helikopter styrtede i haver under en redningsmission.

To sikkerhedsfolk, der rejste sammen med ham i helikopteren, overlevede også styrtet. Det skriver BBC.

Holdet havde været på en tur til den nordøstlige del af landet, hvor en båd, fyldt med passagerer, var sunket.

Mindst 64 mennesker døde i den ulykke, kunne myndighederne fortælle. Der savnes stadig 24.

Præsident Andry Rajoelina udtrykte sorg på Twitter over de, som døde i færgekatastrofen. Men han gav også udtryk for sin beundring for Serge Gelle og de to andre overlevende fra helikopterstyrtet,

De tre mennesker ankom til havnebyen Mahambo.

Det er endnu usikkert, hvad der forårsagede mandagens ulykke. Men hr. Gelle, som er 57-år gammel, fortalte at han efter styrtet svømmede »fra klokken 7.30 sidste nat indtil klokken 7.30 om morgenen« for at komme til Mahambo.

»Jeg vil bare udsende denne video, så min familie kan se, mine kolleger kan se, regeringens ministre kan se, at jeg er i live og har det godt,« siger Serge Gelle til indbyggerne i havnebyen.

Politichefen Zafisambatra Ravoavy fortalte nyhedsbureauet AFP, at Serge Gelle havde benyttet en af helikopterens stole som et hjælpemiddel

»Han har altid haft en stor styrke i sport, og han har holdt rytmen som minister. Han er ligesom en 30-årig … han har nerver af stål,« sagde politichefen.

Serge Gelle har gjort tjeneste i politiet i tre årtier, før han blev udnævnt til minister i august måned i år.

Andre læser også