Mette Frederiksen stemplede onsdag ind i debatten om gerningsmænds etnicitet. 

På et pressemøde ifm. Socialdemokratiets sommergruppemøde fik hun nemlig spørgsmålet, om det er relevant, at offentligheden kender til gerningsmænds etnicitet. 

»Ja, det synes jeg,« lød det uden betænkningstid fra statsministeren.

Det får nu Dansk Folkeparti til at opfordre til handling: 

»Lad os få det frem i lyset. Vi skal have et så præcist billede som muligt af den virkelighed, der udspiller sig, og der skal politiet være så præcise i deres signalement af gerningsmænd, så danskerne kan danne sig et overblik over, hvem det er, der begår kriminaliteten,« siger udlændingeordfører Mikkel Bjørn.

Debatten om gerningsmænds etnicitet fik ny næring i forbindelse med et knivstikkeri i Roskilde for snart to uger siden.

Her blev en kun 16-årig dreng stukket ihjel i forbindelse med en puttefest. Både offer og gerningsmand havde anden etnisk herkomst end dansk.

En række medier herunder B.T. valgte efter grundlovsforhøret at nævne den sigtedes og offerets etnicitet. Andre medier undlod det blandt andet DR.

Men spørgsmålet om etnicitet er ikke en oplysning, som politiet i udgangspunktet bidrager til at kaste lys over i dets kommunikation med offentligheden. Hvilket B.T. skrev om i sommer efter flere voldelige overfald, vanvidskørsel og de traditionelle angreb på studentervogne. Eksperter slog fast, at politiet som udgangspunkt godt kan beskrive en mistænkt som værende af ‘anden etnisk herkomst’ uden, at det er i strid med de såkaldte GDPR-regler.

Alligevel nægtede tre politikredse i spørgsmål fra B.T. at oplyse om etnicitet, hvilket skyldes nogle retningslinjer udstukket af Rigspolitiet. Du kan læse mere om B.T.s spørgsmål til de tre politikredse herunder: 

I Dansk Folkeparti vil man tage statsministeren på ordet:

»Vi har tidligere lagt et beslutningsforslag frem om, at Rigspolitiets retningslinjer på området skal lempes. Så jeg vil tage en snak med min retsordfører om ikke vi skal gøre det igen,« siger Mikkel Bjørn.

»Det handler om, at borgerne skal have tillid til politiet og retssystemet.

Men er det ikke fint med et forsigtighedsprincip, så man ikke kan identificere personer, som endnu ikke er dømt?

Politiet på arbejde i forbindelse med knivstikkeriet ved Folkets Park i Roskilde.  Steven Knap/Ritzau Scanpix

»Vi taler ikke om, at beskrive hvilke tatoveringer, de han, men om de har ophav fra f.eks. Mellemøsten. Og det kan jeg forstå, at eksperter siger, at man godt kan gøre,« siger Mikkel Bjørn.På pressemødet begrundede Mette Frederiksen også sin holdning:

»Det (etniciteten, red.) fremgår ganske ofte af sig selv. Kan vi gøre mere for det, det vil jeg da gerne kigge på. Det er en del af den diskussion, vi bliver nødt til at have som danskere, hvem det er, der begår kriminaliteten i vores land. Det er så langt ude, at de unge mennesker skal opleve, at man ikke engang kan gå til en gymnasiefest uden, at der er et knivstikkeri, lød det fra statsministeren med henvisning til knivstikkeriet i Roskilde. 

»Vi har ikke nogen berøringsangst. Der er en kraftig overrepræsentation af unge mænd med rødder i Mellemøsten og nogle steder i Afrika, som begår alt for meget kriminalitet i Europa og Danmark,« sagde hun. 

For Mikkel Bjørn er det vigtigt, at politiet - med afsæt i retningslinjer, der tillader videregivelse af oplysninger om etniciteten på gerningsmænd - bidrager til et nuanceret billede af kriminaliteten:

Skal etniciteten også lægges frem, hvis det er etniske danskere.

»Retningslinjerne skal gælde for alle,« siger Mikkel Bjørn.

Og altså også etniske danskere?

»Vi skal have et nuanceret billede af kriminaliteten, så retningslinjerne skal gælde alle«. 

Er det et ‘ja’ som svar på spørgsmålet?

»Vi er af den holdning, at det skal gælde alle,« lyder det fra Mikkel Bjørn.