Et mord på en kun 18-årig nyudklækket student på Selinevej på Amager.

En svensk statsborger, som til et storskærmsarrangement på Islands Brygge bliver overfaldet af en eller flere gerningsmænd, så han brækker en nakkehvirvel og nu er død. 

En kvinde i Tilst ved Aarhus V bliver dræbt, mens hun ligger og sover i sit hus, fordi en ung mand kører ind i huset med politiet i hælene.

Og 100 anmeldelser om blandt andet angreb mod studenterkørsler til Vestegnens Politi.

Varmen har bragt vold med sig, og på sociale medier som Facebook, X og Reddit spekuleres der med det samme: Er det gerningsmænd, der har anden etnisk herkomst end dansk?

B.T. har bedt tre politikredse oplyse, om de mistænkte i de tre aktuelle sager og angrebene mod studentervogne 'har anden etnisk herkomst end dansk'. 

Der er tale om Østjyllands Politi, Københavns Vestegns Politi og Københavns Politi.

Etnicitet skal ikke forstås som hudfarve eller religion specifikt, men om navnene klinger udenlandske og dermed indikerer aner i eksempelvis Mellemøsten eller Afrika, eller om der er tale om en ‘Jens’ eller ‘Peter’. 

Fra alle tre politikredse lyder det, at man ikke 'registrerer' etniciteten og heller ikke oplyser om den.

En enkelt politikreds, Østjyllands Politi, oplyser dog, at den mistænkte gerningsmand fra den formodede vanvidskørsel i Tilst er dansk statsborger. Men politikredsen vil ikke oplyse etniciteten. Kredsen henviser i stedet til det grundlovsforhør, der har været i sagen.

B.T. har ad anden vej fundet ud af, at den sigtede danske statsborger har anden etnisk herkomst end dansk.

Muren blev fuldstændig ødelagt, da en vanvidsbilist kørte ind i en husmur i Tilst og dræbte en sovende kvinde.  Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Svarene fra politikredsen flugter med, at Rigspolitiet i november 2025 slog fast, at politikredsene ikke må melde etniciteten ud, fordi det ifølge politiet er i strid med de såkaldte GDPR-regler, dvs. databeskyttelsesreglerne. 

Men ifølge professor ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller behøver Rigspolitiet ikke at tolke reglerne så rigidt.

Han mener nemlig ikke, at der er noget til hinder for, at politiet melder etniciteten ud. Blandt andet fordi gruppen af personer ‘af anden etnisk herkomst end dansk’ er så stor, at det ikke identificerer den enkelte.

»GDPR-reglerne er ikke relevante, når det ikke er identificerbare personer. Politiet må selvfølgelig godt have deres retningslinjer, men så må de stå på mål for dem og ikke tørre dem af på GDPR,« siger han. 

Efter det fatale knytnæveslag offentliggjorde politiet et foto af den formodede gerningsmand. Siden har han fået navneforbud. B.T. kan dog beskrive, at han tidligere har været i retten for drabsforsøg. Manden er 31 år og har afrikanske rødder. Han nægter sig skyldig i sagen. Politifoto.

Han forklarer, at etnicitet er en oplysning på linje med køn og alder. 

»Man kan ikke identificere en person alene ud fra den oplysning. Det er en anonymiseret oplysning,« mener han. 

Professor ved Aalborg Universitet og ekspert i GDPR Jan Trzaskowski er enig med Sten Schaumburg Müller i, at GDPR-reglerne er irrelevante i sammenhængen.

»Så længe det ikke er muligt med med 'rimelige midler' at identificere gerningspersonerne, så er jeg enig i vurderingen af, at det ikke er relevant at inddrage GDPR-reglerne.« 

Ifølge professoren er der dog et 'men'. For der skal også tages hensyn til, at det stadig kan være i strid med GDPR-reglerne, hvis oplysningen i kombination med andre oplysninger, der kan findes på eksempelvis internettet, kan føre til en identifikation. 

»Så mener jeg, at beskyttelseshensynet må tale for, at det er personoplysninger, som ikke må videregives,« siger han. 

Det er Sten Schaumburg-Müller enig i. 

»På et eller andet tidspunkt kan der være så mange generelle oplysninger, for eksempel etnicitet, alder og beskæftigelse, at personen bliver identificerbar. Men igen: Etnicitet alene er langt fra tilstrækkeligt til at bringe situationen ind under GDPR,« siger han. 

Etniciteten på gerningsmænd er en konstant diskussion på sociale medier. Da en svensk mand tirsdag blev udsat for et brutalt overfald i forbindelse med et storskærmsarrangement på Islands Brygge, beskrev en bruger på det sociale medie Reddit, hvordan tre personer med ‘foreign background’ løb væk fra stedet efter tumulten. 

Siden blev en mand efterlyst og anholdt, og til grundlovsforhøret fredag kunne journalister ved selvsyn se på navn og udseende, at han har afrikanske rødder.  

B.T. spurgte Københavns Politi ind til etniciteten, inden at den mistænkte gerningsmand meldte sig selv torsdag.    

Det ville politikredsen ikke oplyse. 

I forhold til de mange anmeldelser om paradekørsel og angreb på studentervogne  skriver Københavns Vestegnens Politis presseafdeling, at der ikke findes data, der kan bekræfte, anmeldelserne knytter sig til personer af anden etnisk herkomst end dansk.  

I et svar til B.T. henviser Rigspolitiet til et folketingssvar fra 2024. Det kan du se her. 

Rigspolitiet har ikke forholdt sig specifikt til eksperternes vurdering, men henviser helt overordnet til, at politiet er underlagt reglerne om databeskyttelse (GDPR-reglerne), hvor det fremgår, at der ikke må deles personfølsomme oplysninger, hvilket etnicitet er. Men ikke nationalitet. 

Kommunikationschef i Rigspolitiet René Gyldensten har i november 2025 i et svar til Ritzau skrevet:  

»Nationalitet kan derfor som udgangspunkt altid oplyses, mens oplysning om etnicitet kun må gives, hvis der er særlige politifaglige grunde hertil - for eksempel i forbindelse med en personefterlysning«.