Melania Trump vil ikke kun ses som sin mands hustru. Hun står på sine egne ben – helt uafhængig.
I et spritnyt interview i tv-programmet 'Fox & Friends' forklarer den vordende førstedame i USA, hvordan hun går anderledes ind til rollen nu end for otte år siden.
Og så indrømmer hun også, at hun ikke er enig i alt, hvad hendes mand, Donald Trump, siger og gør.
»Nogle folk ser mig kun som kone til præsidenten, men jeg står på mine egne ben, uafhængig. Jeg har mine egne tanker og mine egne 'ja og nej'. Jeg er ikke altid enig med min mands ord eller handlinger, og det er okay,« siger hun til Fox-værten Ainsley Earhardt.
Melania Trump frister sig også til at give råd til den kommende præsident, det går dog ikke altid lige godt.
»Jeg giver ham råd, nogle gange lytter han, og andre gange gør han ikke,« siger hun.
Da hun for otte år siden for første gang trådte ind i Det Hvide Hus, følte hun sig ikke forstået til fulde af offentligheden, siger hun i morgenprogrammet.
»Jeg føler, at jeg altid har været mig – også den første gang. Men der accepterede folk mig ikke, de forstod mig ikke, som de gør nu. Jeg fik ikke meget støtte,« lyder det.
Melania Trump har ellers været en førstedame, der har holdt lav profil og forsøgt at holde sig ude af mediernes søgelys.
Men i en dokumentar, der har præmiere senere i år, vil der blive lavet om på det. Læs mere om det HER.
