Det lokale politi er talstærkt til stede ved et supermarked i byen Boulder, Colorado.
Ifølge amerikanske medier, herunder CNN og CBS, går der meldinger på, at der har været skyderi i supermarkedet King Soopers.
Det har Boulders politiafdeling efterfølgende oplyst på Twitter, ligesom de beder borgere om at holde sig på afstand.
Borgere omkring supermarkedet bliver også bedt om at holde sig inden døre.
Politiet oplyser, at de har fået meldinger om en bevæbnet og farlig person i området. Om han har tilknytning til skyderiet, bliver undersøgt af politiet.
CNN skriver, at politiet allerede har ført en anden mand væk i håndjern.
Manden skulle angiveligt være smurt ind i blod på hænder og fødder.
Hvorvidt denne mand har tilknytning til det 'igangværende skyderi' i supermarkedet, som politiet beskrev det, vides ikke for nu.
På nuværende tidspunkt er der ingen meldinger om tilskadekomne. Ikke desto er politi og brandvæsen mødt talstærkt op foran King Soopers, hvor situationen bliver fulgt på tæt hold.
Jared Polis, guvernør i Colorado, oplyser på Twitter, at hans hjerte græder, og alle ressourcer sættes ind for at hjælpe politistyrken.
'Jeg er evig taknemmelig for at de modige mænd og kvinder, som hjælper ofrene ved gerningsstedet i denne meningsløse tragedie.'
'Situationen er meget aktiv, og vi følger den tæt.'