Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Opdateret: Repræsentanternes Hus har stemt for at indlede rigsretssag mod Donald Trump. Hundredvis af soldater fra Nationalgarden er i disse timer trukket ind i Kongressen i USA for at beskytte politikerne og det amerikanske demokrati mod angreb fra vrede Trump-støtter.

Senere i aften dansk tid ventes et flertal i Repræsentanternes Hus at stemme for at stille præsident Donald Trump for en rigsret.

Han er blandt andet under anklage for at have opildnet sine støtter til at storme Kongressen 6. januar, hvor fem personer mistede livet, blandt andre en betjent i tjeneste.

Politi og myndigheder har været under hård kritik for at undervurdere truslen fra Trump-støtterne 6. januar.

Soldater fra Nationalgarden hviler sig i gæsteområdet i Kongressen på Capitol Hill i Washington, D.C. i timerne op til afstemningen om rigsretssagen mod præsident Donald Trump.
Soldater fra Nationalgarden hviler sig i gæsteområdet i Kongressen på Capitol Hill i Washington, D.C. i timerne op til afstemningen om rigsretssagen mod præsident Donald Trump. Foto: SAUL LOEB
Vis mere

En soldal fra Nationalgarden skriver serienummeret på sit våben ned.
En soldal fra Nationalgarden skriver serienummeret på sit våben ned. Foto: SHAWN THEW
Vis mere

Siden er sikkerheden frem mod indsættelsen af Joe Biden som USAs næste præsident 20. januar blevet skærpet væsentligt.

Omkring 15.000 soldater fra Nationalgarden er blevet beordret til Washington D.C. frem mod indsættelsesceremonien i det amerikanske hovedstad.

Allerede nu er der flere end 6.000 soldater fra Nationalgarden i Washington D.C.

FBI har været ude at advare om, at der er konkrete trusler om væbnede oprør i den amerikanske hovedstad og i samtlige delstaters hovedstæder i de kommende dage

Hundredevis af soldater fra Nationalgarden befinder sig Kongressen forud for afstemningen om en rigsretssag mod Donald Trump.
Hundredevis af soldater fra Nationalgarden befinder sig Kongressen forud for afstemningen om en rigsretssag mod Donald Trump. Foto: MICHAEL REYNOLDS
Vis mere

Soldater fra Nationalgarden har fundet et hvilested i Kongressen.
Soldater fra Nationalgarden har fundet et hvilested i Kongressen. Foto: SAUL LOEB
Vis mere

I disse timer debatterer politikerne i Repræsentanterne Hus grundlaget for at stille Donald Trump for en rigsret.

Det kræver et simpelt flertal i Repræsentanternes Hus at stemme rigsretssagen mod Trump igennem, og da Demokraterne selv kan mønstre flertal i Repræsentanternes Hus, ventes afstemningen af gå glat igennem.

Det vil være historisk: Donald Trump vil dermed være den første amerikanske præsident nogensinde, der er blevet stille for en rigsret to gange.

Hvis han senere dømmes skyldig af Senatet, der fungerer som dommer i rigsretssager, vil Donald Trump i al fremtid være udelukket fra at stille op som præsident, ligesom han vil være udelukket fra at bestride ethvert føderalt embede.

Soldater fra Nationalgarden foran Kongressen.
Soldater fra Nationalgarden foran Kongressen. Foto: JOSHUA ROBERTS
Vis mere

Demokraten Steny Hoye skridter forbi de hvilende soldater.
Demokraten Steny Hoye skridter forbi de hvilende soldater. Foto: SAUL LOEB
Vis mere

Selvom flere republikanere har vendt Trump ryggen i kølvandet på stormen på Kongressen, er det tvivlsomt, om han ender med at blive dømt i en eventuel rigsretssag.

Det kræver nemlig et flertal på to tredjedele i Senatet, hvor Demokraterne kun lige akkurat kan mønstre halvdelen af stemmerne.

Resultatet af afstemningen i Repræsentanterne Hus om at indlede en rigsretssag mod Trump ventes at foreligge omkring klokken 21-22 dansk tid.

Andre læser også