Det gik gruelig galt, da en familiefar onsdag morgen ville benytte sig af McDonald's drive-in i den canadiske by Vancouver.

For da manden skulle betale for sin mad, tabte han sit kreditkort ned på asfalten.

I et forsøg på at samle sit kreditkort op steg manden halvt ud af bilen med døren på klem og bukkede sig ned for at samle sit kreditkort op.

Og så indtraf ulykken.

Ifølge flere canadiske medier havde familiefaren ikke sat bilens automatgear i frigear, som i samme nu begyndte at trille.

Det medførte, at manden blev mast mellem bildøren og bilens karosseri.

Adskillige mennesker kom ilende til og påbegyndte førstehjælp.

Men mandens liv stod ikke til at redde.

Politiet i Vancouver har ikke offentliggjort mandens identitet.