Hendes lig lå smidt i et buskads få hundrede meter fra hendes hjem.

Her blev hun fundet i de tidlige morgentimer af en landmand, der var ude for at lede efter sine får.

17-årige Birgitte Tengs var blevet voldtaget og dræbt, før hendes livløse krop blev dumpet af en endnu ukendt gerningsmand.

Det er nu 26 år siden, Norge blev ramt af chok over det brutale drab på teenageren fra Karmøy i den sydvestlige del af landet.

Hun blev sidst set om aftenen den 5. maj 1995, da hun sammen med nogle veninder gik langs gågaden i byen Kopervik.

Få timer senere gjorde bonden det uhyggelige fund.

Lige siden har hendes forældre håbet på, at deres datters morder ville bliver stillet til regnskab.

To år efter drabet blev hendes fætter sigtet og siden dømt for forbrydelsen i byretten. Han blev dog senere frikendt.

Nu ser det dog ud til, at der er sket et gennembrud i den ellers kolde drabssag.

I sidste uge blev en mand i 50'erne anholdt og sigtet for drabet. Ifølge de norske medier er der tale om en mand, der tidligere har været sigtet i sagen.

Selv nægter han sig skyldig i både denne sag og i drabet på den 20-årige Tina Jørgensen fem år senere.

Centralt i den nye udvikling af sagen står en række DNA-beviser, men noget tyder på, at politiet også bør satse på andre beviser.

Den norske avis VG skriver, at kvaliteten af de gamle dna-spor lader meget tilbage at ønske. Undersøgelserne giver nemlig hverken et klart »ja« eller »nej.«

Faktisk kan det dna, der er fundet på materialet fra sagen, i teorien stamme fra flere tusinde forskellige mænd.

Ifølge avisens oplysninger har styrken i dna-beviset en sandsynlighedsrate på omkring 400.

»I teorien indebærer det, at en ud af 400 mænd i befolkningen har en tilsvarende profil, som den, der blev fundet på gerningsstedet på Karmøy,« siger lederen af det retsmedicinske center ved Universitetet i Tromsø, Thomas Berg, til VG.

Det betyder blandt andet, at hvis man antager, at der var cirka 80.000 mennesker i området, hvor Birgitte Tengs forsvandt, kan der være omkring 200 personer, som vil matche den aktuelle DNA-profil.

Problemet er, at DNA-profilen ikke er fuldstændig.

I andre sager med en mere fuldstændig profil kan man være næsten 100 procent sikker på, at man har fat i den rigtige mand.

Det er man altså langt fra i denne sag.

En juridisk ekspert siger til VG, at et så svagt dna-bevis kan blive udnyttet af en forsvarsadvokat, hvis sagen ender i retten.

Ifølge den norske avis belaster det også den nu sigtede, at han ikke har noget alibi på mordnatten, at han kørte på Karmøy den nat, Birgitte Tengs forsvandt, og at han kørte samme type bil, som har været central i sagen.

Den sigtedes forsvarer ønsker ikke at kommentere sagen til de norske medier, men han bekræfter over for VG, at det omtalte dna-bevis bliver centralt i sagen.