Louis Vuitton Moet Hennessy har planer om at købe smykkefirmaet Tiffany's, men på grund af coronakrisen kan det vise sig at blive en meget dyr handel.

Luksuskoncernen havde egentlig budt omkring 100 milliarder danske kroner, men alverdens luksusmærker er hårdt pressede på grund af covid-19, og derfor kan prisen i sidste ende vise sig at være alt for høj.

Det skriver nyhedsbureauet ifølge Finans.

Parterne var egentlig blevet enige om en pris på cirka 100 milliarder kroner i november, men nu ser det ud til, at Louis Vuitton Moet Hennessy-koncernens topchef og storaktionær Bernard Arnault er kommet på andre tanker.

Han vil eftersigende forsøge at få smykkefirmaet til at acceptere en lavere pris eller helt at droppe aftalen, så luksuskoncernen ikke ender i en milliardknibe.

Coronakrisen har sendt det meste af verden i økonomisk usikkerhed, og derfor kan aftalen vise sig at få store økonomiske konsekvenser for koncernen, hvis den ender med at betale overpris.

Ifølge nyhedsbureauet ønsker Bernard Arnault stadig at overtage Tiffany's, men bare ikke for enhver pris.

Luksuskoncernen sælger blandt andet parfume, spiritus, ure, tasker og tøj gennem luksusmærkerne Louis Vuitton, Tag Heuer, Moët & Chandon og Marc Jacobs.