Europas rigeste mand har slået en corona-rekord. Desværre en ærgerlig og meget dyr en af slagsen.

Den 71-årige franskmand Bernard Arnault, der er formand og direktør for luksus-imperiet LVMH Moët Hennessy, har i løbet af coronakrisen set salget af sine luksusprodukter styrtdykke, og nu tænker man, at det næsten ikke kan blive værre.

Finansmediet Bloomberg skriver, at LVMH's aktier samlet set er faldet med 19 procent, hvilket betyder, at Arnaults nettoværdi er faldet med svimlende 30 milliarder dollars - altså cirka 200 milliarder kroner.

Det er rekord.

Jeff Bezons fra Amazon Inc
Jeff Bezons fra Amazon Inc Foto: MANDEL NGAN
Vis mere

Hvor eksempelvis øverste chef for Amazon.com, Inc Jeff Bezos, har tjent ligeså mange penge på internethandel de sidste mange uger, så har verden meget naturligt ikke haft samme behov for at købe dyre smykker, modetøj og parfumer som er LVMH's forretningsområde.

Arnaults finansdirektør Jean-Jacques Guinoy er fortrøstningsfuld og udtaler ifølge Daily Mail:

»Vi orienterer os meget langsigtet. I en krise siger man, at tingene aldrig bliver det samme igen, men det er vi nu stadig ret sikre på.«

LMVH forventer derfor stadig for eksempel at kunne genåbne deres store shopping- og hotelkompleks La Samaritaine i Paris, ligesom de på global plan langsomt vil begynde at relancere deres brands og forretninger, som verden begynder at åbne igen.

La Samaritaine i Paris.
La Samaritaine i Paris. Foto: LIONEL BONAVENTURE
Vis mere

Arnault er stadig god for 530 milliarder.

Sidste år opkøbte han smykkegruppen Tiffany & Co. for 110 milliarder, hvilket Bloomberg anslår til at være det største luksusopkøb nogensinde.

Selskabet LMVH blev dannet i 1987 ved sammenlægning af modehuset Louis Vuitton og Moët Hennessy, der tilbage i 1971 var blevet til ved en fusion mellem champagneproducenten Moët og Chandon og cognacproducenten Hennessy.

Konglomoratet håndterer omkring 60 datterselskaber.