De fire mænd, der er dømt til døden for at have dræbt den danske kvinde Louisa Vesterager Jespersen og den norske kvinde Maren Ueland i 2018 i Marokko, vil benådes.

Det siger deres forsvarer, Hafida Maksaoui, til det norske nyhedsbureau NTB ifølge Ritzau.

Udtalelsen kommer, efter at Marokoos højesteret har afvist de dødsdømtes anke.

»Vi har ikke andet valg end at søge om benådning,« siger hun.

(ARKIV) Blomster og billeder til minde om 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland foran Københavns Rådhus i januar 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
(ARKIV) Blomster og billeder til minde om 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland foran Københavns Rådhus i januar 2019. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

I alt er der dømt 24 mænd i sagen. De 20 andre er dømt fængsel på mellem fem år og 30 år for dobbeltdrabet.

Louisa var på ferie i Marokko, hvor hun rejste rundt med den fire år ældre norske veninde Maren Ueland, da pigerne under en vandretur i Marokkos Atlasbjerge blevet dræbt.

Pigerne blev brutalt myrdet af IS-terrorister.

Selve drabet blev filmet, og kort efter florerede en 72 sekunder lang, uhyggelig video på nettet, hvor de to skandinaviske kvinder led samme skæbne, som mange andre af IS’ ofre, der i et islamistisk propaganda-øjemed mistede livet for rullende kameraer.

De første domme i sagen faldt i juli 2019. Det franske nyhedsbureau AFP skrev, at 21 af de 24 havde erkendt at være en del af islamisk Stat (IS).

En appelsag stadfæstede i oktober samme år dommene.