Selvom han har opdraget dem, siden de var helt små, så fik Leon van Biljon at mærke på den værste måde, at løver stadig hører til blandt nogle af de farligste dyr.

Hans tre løver angreb ham nemlig bagfra, og det kostede ham livet.

Ulykken skete i Sydafrika, mens den 70-årige mand var i gang med at lave hegnet til løveburet, skriver Sky News.

Leon van Biljon med kælenavnet ‘løvemanden’ var dog uopmærksom i et øjeblik, hvor han havde ryggen til løverne, og det var her, at de satte angrebet ind.

Det var en af løverne, som angreb ham i nakken.

Mandens liv stod ikke til at redde, da ambulancen kom. Han var allerede død der.

Man besluttede med det samme at skyde de tre løver, da angrebet skete, for at komme hen til Leon van Biljon.

Nu vil politiet kigge nærmere på sagen.