Skal man lyve om sin fortid, så er det en dårlig idé at bilde folk ind, at man er krigsveteran.
Spøng bare de to amerikanske mænd, der blev idømt fængselsstraf og derudover fik en tillægsstraf af dommeren i staten Montana.
Dommeren i Cascade County, Greg Pinski, beordrede de to mænd til at håndskive navnene på alle de 6.756 amerikanere, der blev dræbt i Iran og Afganistan.
De skal genfortælle nekrologerne for de 40 faldne, der kom fra Montana, og skrive en undskyldning til de veteranforeninger, de narrede.
Når de engang har udstået deres straf, skal de i tre år stille sig op ved Montanas mindesmærke for veteraner på henholdsvis Memorial Day og Veterans Day.
De to skal stå der i otte timer hver dag med et skilt: 'Jeg er en løgner. Jeg er ingen veteran. Jeg stjal æren. Jeg har vanæret veteranerne.' Det skriver avisen New York Post.
»Jeg vil være sikker på, at min besked bliver modtaget højt og tydeligt af disse to tiltalte,« siger dommer Pinski.
De to tiltalte, den 33-årige Troy Allen Nelson og den 28-årige Ryan Patrick Morris, løj om deres fortid, for at få deres retssager flyttet til retten for veteraner. Der ville de få en mildere straf.
Nelson blev fundet skyldig i at have narkotika på sig, og Morris var fundet skyldig i indbrud og i at overtræde sin prøveløsladelse.
Sidstnævnte påstod, at han deltog i syv kampmissioner i 2016 og løj også om at være blevet såret af en bombe.
Da deres svindel blev afsløret, fik Nelson fem års fængsel og Morris 10 år.
Dommeren lovede at trække tre år fra straffen, hvis de klarede hjemmearbejdet!

