Et af Norge ældste og bedst bevarede fiskelejer får daglig besøg af 50 busser fyldt med turister. Men nu har lokalbefolkningen fået nok af begejstringen for deres lille samfund.

»Det er blevet for meget af det gode,« siger den 74-årige fisker Svein Kristiansen, der bor i fiskerlejet, til NRK.

Han hilser gerne turisterne velkommen i Nusfjord.

Men han og resten lokalbefolkningen synes også, at turismen har taget overhånd pga. den trange plads i fiskerlejet.

»Sommetider giver det virkelig problemer med trafikken, og turisterne bliver sure på hinanden, fordi man hverken kan komme frem eller tilbage,« siger han.

Fremover skal det dog kun være tilladt med to busser om dagen med turister så både lokalbefolkning og turister får så god en oplevelse som muligt.

Nusfjord har 22 faste beboere og ligger på Flakstadøya i Flakstad kommune, Lofoten, Nordland.

I Nusfjord har der været fiskeri siden midten af det 19. århundrede.