Klokken 02.04 dansk tid satte Twitter-brugeren 'M' sig til tasterne og skrev et hjerteskærende opslag.
'Jeg vil bare sige, at jeg elsker jer alle. Lige nu downloader jeg alle sangene på min Spotify, og så håber jeg, at vi mødes igen,' lød det fra M.
Herefter har der været dødstille på M's profil.
M er nemlig én blandt millioner af borgere i Myanmar, der mandag stod op til en besked, der har sendt chokbølger gennem landet og resten af verden.
På den nationale statskanal kunne en mandlig tv-vært i en gul trøje fortælle, at Myanmars militær havde taget kontrol over landet.
Og herefter lød så den besked, der for alvor gjorde det klart for den over 50 millioner store befolkning, at livet bliver et andet under det militære regime.
»Alt internet, alt tv og al telefoni bliver lukket ned inden for få timer,« var meldingen fra militæret.
Derefter strømmede burmeserne til de sociale medier, hvor de sagde farvel til omverdenen, og én af dem var altså M.
'Jeg vil bare fortælle mig, at det her kan blive mit sidste opslag. Vores leder i Myanmar, Aung San Suu Kyi, er blevet taget til fange af militæret, og det er det værste, jeg kunne komme til at sige,' skrev M i sit andetsidste opslag, før der var tavshed fra profilen.
Men hvorfor er det, at M mener, det er det værste, der kunne ske?
For at kunne forstå det skal vi rette kikkerten mod den både elskede og forhadte leder Aung San Suu Kyi.
Hun er datter af uafhængighedshelten, general Aung San, vandt nobelprisen i 1991 og sad i alt 15 år i husarrest fra 1989 til 2010 i kampen for frihed til det burmesiske folk.
Derfor ville jublen heller ingen ende tage – hverken i Myanmar eller resten af verden – da hun i 2015 på overbevisende vis vandt det første regulære valg i det asiatiske land og tog magten.
Men så kom der skår i glæden for den elskede fredsskaber.
For efter det i årevis havde dryppet med superlativer på Aung San Suu Kyi, krakelerede billedet i 2017, da hun ifølge kritikerne valgte at vende det blinde øje til militærets brutale massakre mod det muslimske mindretal rohingyaerne i Myanmar.
Kritikken blev så massiv, at man på Oxford University, hvor den burmesiske leder havde haft sin videnskabelige opdragelse, valgte at fjerne et hyldestbillede af Aung San Suu Kyi, der hang på universitetet.
Heldigvis for Aung San Suu Kyi høstede hun stadig stor kærlighed fra sin egen befolkning.
Fra de fleste vel at mærke. Militæret mener nemlig, at hun snød med et valgresultat i efteråret, og det er altså den anklage, der officielt udløste nattens militærkup.
Her blev Aung San Suu Kyi nemlig tilbageholdt, og minut efter minut kom der mere og mere militær i særligt hovedstaden, Yangons, gader.
En udvikling, der skræmmer borgerne i den store by.
»Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg er lidt bange lige nu,« sagde en myanmarer (burmeser) til BBC, kort før nyheden om kuppet nåede frem til befolkningen.
Og hvad med den nu forhenværende leder? Hende har man ikke set offentligt siden i nat.
