I videoen foroven kan du se billeder fra landsbyen Winterslow, hvor den russiske eksspion og hans datter blev fundet bevidstløse på en bænk.

Putin kommer ikke til at bøje sig en millimeter, men provokerer i stedet ved at føre valgkamp på halvøen Krim. Det er en fuckfinger til EU og Nato, mener ekspert.

23 russiske diplomater bliver udvist af Storbritannien. Samtidig boykotter britiske ministre og alle medlemmer af det britiske kongehus sommerens VM i fodbold i Rusland, ligesom Storbritannien aflyser samtlige bilaterale topmøder mellem de to lande.

Det sagde den britiske premierminister Theresa May til det britiske parlament onsdag eftermiddag, efter Rusland har nægtet at svare på, hvordan den militære, russiske nervegift Novichok kunne blive brugt til et drabsforsøg på den tidligere dobbeltagent Sergej Skripal og hans 33-årige datter Yulia i den sydengelske provinsby Salisbury den 4. marts. Hun mener, at det ’med stor sandsynlighed’ er Rusland, der står bag angrebet – en anklage, som EU-præsident Donald Tusk er enig i.

Ruslands ambassadør har reageret prompte ved at kalde sanktionerne en fjendtlig handling mod Rusland og fuldstændig uacceptable.

Læs også: Blev fundet bevidstløse på bænk: Så dødsens farlig er giften der menes brugt mod russisk eksspion og hans datter

Krimiforfatter og tidligere Rusland-korrespondent for DR, Leif Davidsen, mener ikke, Putin kommer ikke til at bøje sig en millimeter her frem mod valget i Rusland på søndag.

»I stedet provokerer han ved at føre valgkamp på halvøen Krim (som Rusland erobrede i 2014, red.). Det er en fuckfinger til hele EU og Nato. Han demonstrerer, at her bestemmer jeg,« siger han og tilføjer, at sagen på ingen måde svækker Putin frem mod søndagens valg.

»Russerne holder meget af deres præsident, og der er ikke noget, der kan samle en befolkning bag en præsident som en ydre fjende.«

Ifølge seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier, Hans Mouritzen, er det et markant skridt, Theresa May tager.

»Normalt smider man kun 10 mand ud af landet, når man vil markere, at man er utilfreds. Så går der typisk tre-fire dage, så smider Rusland samme antal ud, og så er man lige vidt,« siger han.

Putin fører valgkamp på den annekterede halvø Krim på dagen, hvor Storbritannien udviser 23 russiske diplomater efter gift-drabsforsøget på den tidligere dobbeltagent Sergej Skripal og hans 33-årige datter Yulia.
Putin fører valgkamp på den annekterede halvø Krim på dagen, hvor Storbritannien udviser 23 russiske diplomater efter gift-drabsforsøget på den tidligere dobbeltagent Sergej Skripal og hans 33-årige datter Yulia. Foto: YURI KOCHETKOV
Vis mere

Poul Villaume, professor og forsker i Den Kolde Krig på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, mener ikke, at Vesten og Rusland bevæger sig i retning af en ny kold krig.

»Det er der to grunde til: For det første var det under Den Kolde Krig to poler, der stod over for hinanden med centrum i henholdsvis Washington og Moskva. Militært stod Nato overfor Warszawa-pagten. I dag er der langt flere regionale magtcentre: Kina, Indien til dels Brasilien. De to dominerende poler i det 21. århundrede vil uden tvivl blive USA og Kina,« siger Paul Villaume og tilføjer:

»Rusland spiller altså rollen som lillebror. Ser man på Ruslands årlige militærudgifter ligger de på omkring 50 milliarder dollar, mens Nato-landene bruger omkring 920 milliarder dollar. For det andet er der ikke længere en kommunistisk ideologi med centrum i Moskva og partifilialer i alle lande, som har appel til brede dele af befolkningerne.«

Desuden mener han, at man i Vesten har en tendens til at overvurdere Rusland, selv om russiske hackerangreb og påvirkning af valg fylder meget i medielandskabet.

»Det, Rusland foretager sig i disse år, er ikke særligt aggressivt. Det er snarere udtryk for et defensivt og trængt Rusland, der føler sig presset af Nato og Vesten. Ruslands erobring af Krim i 2014 var et brud på folkeretten, men en reaktion på at USA og Nato siden 1990erne er rykket tættere og tættere på Ruslands grænser,« siger han med henvisning til, at bl.a. alle de tidligere Warszawapagt-allierede nu er blevet medlemmer af Nato, og at USA efter 11. september 2001 ensidigt opsagde den såkaldte ABM-aftale, der siden 1972 havde pålagt USA og Sovjetunionen - siden Rusland - ikke at opbygge missilforsvar.

Ifølge Villaume var Putins erobring af Krim en reaktion på kuppet i Kiev, hvor den korrupte, men demokratisk valgte præsident, blev væltet af gadens parlament.00:

 

»De nye magthavere blev straks anerkendt af EU, Nato og USA. Når man samtidig fra Vestens side talte om at indlemme Ukraine i Nato var reaktionen fra Putin: Nok er nok. «

Såvel Leif Davidsen som Poul Villaume forventer, at Storbritannien kommer til at stå alene med konkrete sanktioner mod Rusland. Theresa Mays allierede i Nato og EU vil nok støtte, men kun med ord, lyder deres vurdering.

Andre læser også