Hans ansigt og begge hænder blev slemt forbrændt ved en bilulykke. Nu har han fået både ansigtet tilbage og fået nye hænder ved en sjælden dobbelttransplantation, der kun er blevet udført to gange tidligere.

Joe DiMeos var træt, da han for to år siden kørte hjem efter natarbejde. Han faldt i søvn bag rattet, og bilen ramte en kantsten, væltede og brød i brand.

Men han blev reddet ud af bilen, slemt forbrændt, af en bilist, der passerede ulykkesstedet på rute 22 i New Jersey, lige inden bilen eksploderede.

Den unge mands skader var så alvorlige, at han måtte ligge flere måneder i koma. Derefter måtte han gennem 20 operationer og flere hudoperationer på grund af de voldsomme tredjegradsforbrændinger. Det skriver Sky News.

A combination of handout photos shows 22-year old Joe DiMeo before and after he successfully underwent a 23-hour long transplant surgery on August 12, 2020 at NYU Langone in New York for a new face and hands. NYU Langone Health/Handout via REUTERS THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVES.
A combination of handout photos shows 22-year old Joe DiMeo before and after he successfully underwent a 23-hour long transplant surgery on August 12, 2020 at NYU Langone in New York for a new face and hands. NYU Langone Health/Handout via REUTERS THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY.NO RESALES.NO ARCHIVES. NYU Langone Health

Det stod hurtigt klart, at han aldrig ville blive i stand til at bruge sine hænder igen, så de over 140 kirurger, der var tilknyttet sagen, begyndte at forberede sig på en risikabel transplantation.

Ikke alene udskiftede lægerne begge Joe DiMeos hænder, de foretog også en ansigtstransplantation.

Nu, mere end to år efter ulykken, er han ved at lære, hvordan man smiler og blinker med øjnene.

»De blev nødt til at amputere mine fingre, og mit ansigt var slemt forbrændt. Jeg havde kun små sprækker i øjnene, så det var som at kigge ud gennem et stakit,« siger Joe DiMeo.

Joe Di Meo før trafikulykken i juli 2018.
Joe Di Meo før trafikulykken i juli 2018. AFP PHOTO / Courtesy of NYU Langone Health

»Jeg vidste, at det ville blive babyskridt det meste af vejen. Du får brug for en masse motivation og en masse tålmodighed. Du skal være stærk hele vejen.«

Eksperterne er enige om, at operationen er en succes, men det varer tid, inden det kan afgøres med 100 procents sikkerhed.

Over hele verden er der kun foretaget 18 ansigtstransplantationer og 35 transplantationer af hænder. Dobbelttransplantationer som denne er kun foretaget to gange tidligere.

Det første forsøg blev udført i Paris, Frankrig, i 2009, men patienten døde en måned efter af komplikationer i forbindelse med operationen.

Anden gang var i amerikanske Boston, hvor kirurgerne forsøgte at dobbelttransplantere en kvinde, som var blevet maltrakteret af en chimpanse. Desværre blev de nødt til at fjerne de nye hænder efter et par dage.

Denne gang blev en donor til sidst identificeret i staten Delaware, og lægerne kunne gå i gang med den 23 timer lange operation.

Siden han forlod hospitalet i november 2020, har Joe DiMeo været i intensiv genoptræning. Han bruger timer hver dag på den fysiske træning og til taleterapi.

»Det har været et temmelig intensivt program,« siger lægerne. »Det involverer, at du træner med dig selv, så du lærer at gøre ting alene.«

På dette foto fra NYU Langone Health ses Joe DiMeo efter operationen.
På dette foto fra NYU Langone Health ses Joe DiMeo efter operationen. AFP PHOTO / Courtesy of NYU Langone Health

Joe DiMeo kan nu føle sit nye ansigt og føle, at hans hænder kan blive kolde. Han kan selv tage tøj på og har ikke brug for nogen til at hjælpe sig med at spise. Han kan endda spille pool og lege med sin hund.

»Du har fået en ny chance i livet. Du kan i virkeligheden ikke bare give op,« siger han.