»Det var en menneskelig fejl.«
Sådan lød forklaringen fra et hospital i Spanien på, at de for 20 år siden byttede om på to babypiger lige efter fødslen.
Miseren blev opdaget efter at en af pigerne, der i mellemtiden er blevet 19 år gammel, tog en dna-test. Overraskelsen var stor, da det viste sig at forældrene ikke var hendes egne.
Hun sagsøger nu hospitalet for godt 21 millioner kroner. Det skriver blandt andre nyhedsbureauet Reuters.
I byen La Rioja insisterer sundhedsmyndighederne på, at der ikke findes nogen korruption på deres klinikker. De siger, at 'en menneskelig fejl' var årsagen til den tragiske hændelse.
»Det var en menneskelig fejl, og vi kan ikke inde ud af, hvem der begik den,« siger Sara Alba, sundhedschef for den nordlige region La Rioja, på en nyhedskonference i tirsdags.
»Systemet dengang var forskelligt fra i dag, og var ikke så computerbaseret,« sagde Alba. Hun lovede dog, at ombytningen ikke ville kunne ske i dag.
De nyfødte blev forvekslet i 2002, efter de var blevet født med fem timers mellemrum på hospitalet i La Rioja. Begge var i inkubatorer tæt på hinanden, fordi de begge to var født for tidligt.
Ifølge nyhedssiden larioja.com, så voksede pigen op i en familie, der ikke fungerede særligt godt. Hun blev for det meste passet af sin bedstemor.
I 2017 var der igen problemer i familien, og det fik den unge kvinde til at tage en dna-test.
Den bekræftede mod forventning, at hun ikke er i familie med den mand, hun kalder for sin far. En anden test bekræftede, at moderens heller ikke var hendes.
Den anden pige, der blev forbyttet, er blevet informeret om det. Deres identitet er ikke blevet oplyst.
Advokaten Jose Saez Morga fortalte tv-stationen TVR, »at i tilfældet med min klient, så blev hun født senere, men blev givet til den mor, som fik det første barn. Det er uagtsomhed så stor, at det taler for sig selv.«


