»Alt dette skete mod mig. De dræbte min mor, mine seks brødre. De efterlod dem.«
»Hvor er de nu?«
»... De dræbte dem. De er i massegravene i Sinjar, og jeg kæmper stadig for at kunne leve i tryghed. Please, gør noget.«
»Jeg kender det område meget godt.«
Ovenstående er en udskrift af en samtale mellem Nadia Murad – der tilhører det lille folkeslag yazidierne i Irak, som blev forfulgt af terrorgruppen Islamisk Stat, der henrettede store dele af hendes familie og solgte hende som sexslave, før det til sidst lykkedes hende at flygte – og den amerikanske præsident, Donald Trump.
Siden samtalen mellem de to fandt sted i Det Hvide Hus for rullende kameraer i onsdags, er præsidenten blevet mødt med hovedrysten og med kritik for sin manglende evne til at lytte og udvise forståelse for det, Nadia Murad har været udsat for.
Den 26-årige Nadia Murad mødtes med præsidenten sammen med 27 andre, der også har overlevet religiøs forfølgelse, og det var meningen, at mødet mellem dem skulle promovere den internationale indsats for at beskytte religionsfrihed.
Men mødet mellem Donald Trump og Nadia Murad, der sidste år modtog Nobels Fredspris for sin aktivisme for kvinderettigheder og for ofre for krigsforbrydelser og voldtægter, endte nok ikke helt, som den amerikanske præsident havde håbet.
I hvert fald er en del af fokusset endt på den akavede måde, han reagerede på, mens Nadia Murad fortalte sin rystende historie – og på, at han tilsyneladende ikke lyttede ordentligt efter, idet han, lige efter hun havde forklaret, at Islamisk Stat havde dræbt store dele af hendes familie, spurgte:
»Hvor er de nu?«
Særligt på Twitter er den amerikanske præsident blevet mødt med hård kritik af den måde, han agerede under samtalen med kvinden.
Den tyske udenrigsredaktør på avisen Der Spiegel skriver:
»Trump ved ikke, hvem Nadia Murad er, lader ikke til at bekymre sig, lytter ikke, mens hun fortæller sin forfærdelige historie, overhører hende, når hun siger, hendes familie blev dræbt – det eneste, der lader til at interessere ham, er, at hun fik Nobels Fredspris, og han vil vide hvorfor.«
Heller ikke den amerikanske CNN-journalist Amanda Carpenter er begejstret:
»Manglen på empati her er i sandhed foruroligende. Hvorfor rejser han sig ikke op? Hvorfor vender han sig ikke helt om imod hende, mens han lytter til de frygtelige ting, hun har gennemlevet, eller forsøger at interessere sig for, hvorfor hun beder om hjælp?« skriver hun på Twitter.
Den politiske analytiker Elise Jordan, som blandt andet arbejder for NBC News, spekulerer over, om Trump ikke var blevet briefet inden mødet med Nadia Murad:
'Du godeste gud! Var der overhovedet nogen, der havde forsøgt at briefe Trump? Jeg ved, at han slet ikke er nysgerrig, men han vidste intet om Nadia Murad, ud over at hun var nobelprismodtager. Hvis det er sådan, han behandler ofre for utænkelige rædsler, så bør dem, der satte de to sammen, også skamme sig,' skriver hun.
I begyndelsen af samtalen mellem Trump og Nadia Murad bad den unge kvinde præsidenten om at gøre noget, så det område, hvor yazidierne bor, bliver trygt igen.
»Du løse vores problem i dag. Der er ikke længere noget Islamisk Stat, men vi kan stadig ikke vende tilbage, fordi den kurdiske regering og den irakiske regering kæmper mod hinanden om kontrollen over området. Og vi kan ikke tage tilbage, hvis vi ikke kan beskytte vores værdighed, vores familier,« forklarede hun.
Trump afsluttede samtalen mellem de to ved at sige, at han ville kigge på problemet, ligesom han takkede hende.
