Kronprinsessen i hudløst ærligt interview om sin lange kamp mod ulighed – og en lille stikpille til danskerne.
B.T.s interview med kronprinsesse Mary i Burkina Faso tager med det samme en uventet drejning, da Mary tager ordet.
»Jakob, jeg vil egentlig gerne starte med at spørge dig, hvordan din oplevelse på turen har været,« siger Kronprinsessen, da vi sidder over for hinanden på hotel Slimane.
Forud er gået 48 timer med et stramt program, fra vi fløj fra København til steghede Ouagadougou, hvor temperaturen er langt over 40 grader. Besøget er tophemmeligt af hensyn til Kronprinsessens sikkerhed og præget af ekstreme, høje sikkerhedsforanstaltninger. Særlig turen fra hovedstaden op nordpå i en kortege med lokalt politi med trukne maskinpistoler var ganske dramatisk.
At sikkerhedsforanstaltningerne ikke er overflødige, er tydeligt, når man læser, at præcis en sådan kortege med politibeskyttelse tidligere i år blev stoppet og overfaldet af islamistiske terrorister. De dræbte både politieskorten og de europæere, der var om bord.
Jeg siger til Kronprinsessen, at jeg faktisk er overrasket over, at hun overhovedet tør deltage. Sikkerhedssituationen i Burkina Faso er nu så ringe, at hvis terrorister eller banditter skulle have fået nys om hendes tilstedeværelse, ville det have været meget svært at sikre sig mod et angreb på ruten.
»Jeg prøver at gå 100 procent ind i det arbejde, jeg laver. Det gør jeg virkelig. Selvfølgelig har jeg haft mine overvejelser. Da vi blev præsenteret for sikkerhedstruslen før rejsen, talte vi om det. Og nu, hvor vi er her, og det står klart, at situationen måske er endnu værre, end vi vidste, så gør det da indtryk. Men det er også bare utrolig vigtigt, at vi tør stå op for vores værdier. Når jeg er her, så repræsenterer jeg jo Danmark. Det her er et fokusområde for dansk udviklingsbistand, og jeg vil gerne bidrage med det, jeg kan. Jeg har også før været andre farlige steder. Jeg var for eksempel i Afghanistan. Jeg vurderede, at vigtigheden af, at jeg er her, var risikoen værd,« siger kronprinsesse Mary.
En sikkerhedsekspert, B.T. talte med, mener dog, at et ophold i Vestafrika nu på mange måder er farligere, og at Kronprinsessen ville være vanskeligere at beskytte her end i Afghanistan, da hun var der.
B.T.s udsendte spørger Kronprinsessen, hvorfor det netop er dette arbejde i et af verdens allermest trøstesløse områder, der fylder så meget for hende. For der er jo masser af godgørende arbejde, man kan lave, der er langt mindre risiko ved.
»For ti år siden deltog jeg i en konference, hvor en dygtig fødselslæge sagde, at når en kvinde i denne del af verden bliver gravid, så har hun allerede en fod i graven. Det gjorde stort indtryk på mig, og jeg begyndte at stille spørgsmål om, hvorfor det er sådan. Lægen fortalte, at rigtig mange fødselsrelaterede dødsfald kunne forhindres relativt let og billigt. Sandheden er, at der stadig er alt for mange dødsfald blandt mødre, og for mig er det et billede på en større ulighed, hvor piger og kvinders rettigheder mange steder simpelthen ikke bliver respekteret. Kampen for deres rettigheder besluttede jeg mig for at ville deltage i, og det har jeg gjort siden,« siger kronprinsesse Mary.
B.T. spørger hende, om det er kampen mod ulighed, der i virkeligheden er hendes store projekt.
»Så absolut. Hvorfor har piger og kvinder fortsat ikke lige adgang til alt det, et samfund har at byde på? Mange steder er det religiøse eller kulturelle traditioner, der bliver opretholdt. Men de krænker kvinders rettigheder på groveste vis. Det er så uretfærdigt, og det er virkelig heller ikke særlig klogt. Vi har ikke råd til at udelukke 50 procent af befolkningen. Så ja, arbejdet mod ulighed er vigtigt for mig,« svarer Kronprinsessen.
B.T. spørger, om Kronprinsessen har en indre ild, der gør, at hun er villig til at tage risikoen ved at være her.
»Ja, det kan man godt sige. Jeg føler, at jeg er drevet til at forsøge at gøre en forskel. Når man har set det, jeg har set, og er blevet præsenteret for de store uretfærdigheder i dele af verden som her, så synes jeg ikke bare, jeg kan sidde det overhørig,« svarer hun.
Kronprinsesse Mary var også i Burkina Faso for fem år siden. Hun fortæller, at dengang så fremtiden lys ud. En ny præsident var lige blevet valgt, og alle steder mærkede man en tro på fremtiden.
Virkeligheden i dag er en helt anden. På flere områder virker landet ligesom resten af Vestafrika, som om det er ved at knække sammen. Millioner er på flugt, blandt andet fra islamistisk terror. Under besøget mødte Kronprinsessen flere af disse skæbner.
»Tidligere i dag var vi i en landsby, som var fuld af internt fordrevne. Deres situation er så skrøbelig. De har intet værn. Deres fødevaresikkerhed er virkelig kompromitteret, deres børn kommer ikke i skole. Når man står derude, så tænker man bare: 'Hvad gør vi?' Men det er netop her, at vi skal huske, at vi ikke må give op. Vi bliver nødt til at hjælpe,« siger kronprinsesse Mary.
Kronprinsessen fortsætter: »De voldsomme skæbner, man støder på disse rejser, tager man med sig. Man glemmer dem ikke. Jeg plejer at gøre mig til en slags talerør for disse piger og kvinder. Deres historier er jo langt stærkere end min. Men de kan ikke fortælle dem til nogen. Det kan jeg, og det gør jeg og håber på den måde at få andre til at gå ind i kampen.«
B.T.s udsendte spørger Kronprinsessen, om der måske er en tendens til, at især ungdommen går meget op i egne identitetsproblemer – og at man lidt forkælet måske glemmer verdens virkelige uretfærdigheder.
»Det kan der godt være noget om. Mange går nok lidt for meget op i egne sager og glemmer at sætte dem i perspektiv. Vi skal huske, hvor heldige vi er at bo i et land som Danmark. Jeg synes dog, at man kan mærke en stigende interesse blandt alle for de helt store udfordringer, og jeg ved, at danskerne er et generøst folk, der gerne vil hjælpe,« svarer kronprinsesse Mary.
