Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er tilsyneladende ligeglad med at bære ansigtsmaske i disse coronavirustider.
I hvert faldt havde han ingen maske på, da han mandag overværede affyringen af to kortrækkende missiler. Det skete for at bekræfte landets militære kampberedskab.
Til gengæld var andre militærpersoner formummet bag en ansigtsmaske under opsendingen. Det skriver New York Post.
Den officielle Rodong Sinmung-avis offentliggjorde fotografier af raketterne, som bragede ud af deres raketaffyringsramper.

Kim Jong-un smilede over hele ansigtet, da han så på sceneriet fra en observationspost. Han havde en sort pelshat og en læderjakke på – men han bar ikke noget værn mod coronavirussen.
Den har officielt slet ikke nået til Nordkorea, men de statslige medier har antydet, at flere mennesker er blevet isoleret, fordi de har vist symptomer på virussen.
Der er også blevet spekuleret i, at Nordkorea har reduceret militærtræningen og aktiviteter med store troppeforsamlinger.
Det sker for at mindske risikoen for, at coronnavirussen skal smitte det nordkoreanske militær.

»Kim udtrykte stor tilfredshed med artilleriets formåen til at lave en hurtig reaktion på enhver omstændighed,« sagde det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA om testen.
Kim Dong-yub, der er en analytiker fra Seouls institut for de fjernøstlige studier, sagde, at testen sikkert havde inkluderet en 'super stor' raketaffyringsrampe, som Nordkorea afslørede for første gang sidste år.
Siden det andet topmøde mellem den amerikanske præsident Donald Trump og Kim Jong-un kollapsede sidste år, har Nordkorea genoptaget testene af ballistiske missiler.




