Den 10. marts havde Sharon Osbourne et sammenstød med sin medvært Sheryl Underwood i en diskussion om blandt andet race i programmet 'The Talk.'

Debatten opstod på baggrund af Sharon Osbournes ven, Piers Morgan, som forlod ‘Good Morning Britain,’ fordi han var stærk modstander af hertuginde Meghans udtalelser om det britiske kongehus.

I showet ‘The Talk’ havde Osbournes medvært, Sheryl Underwood, spurgt, hvad hun ville sige til de mennesker, der følte, at fordi hun stod ved Piers Morgans side, så støttede hun også op om hans ‘racistiske udtalelser’.

Og det spørgsmål var den 68-årige vært ikke tilfreds med. Det skriver Sky News.

Sharon Osbourne er her til Emmy Awards i Los Angeles 2019. ARkiv
Sharon Osbourne er her til Emmy Awards i Los Angeles 2019. ARkiv Foto: VALERIE MACON
Vis mere

»Jeg føler, jeg bliver sat i den elektriske stol, fordi jeg har en ven, som mange mener er racist – så gør det automatisk mig til racist. Folk skal ikke tude, hvis der er nogen, der burde være ked af det, så er det mig,« svarede Sharon Osbourne vredt.

Både hos ledelsen og seerne var den reaktion fra den kendte tv-vært ikke noget, som faldt i god jord.

I et statement fra CBS, som står bag programmet The Talk, skrev de: ‘Sharon Osbourne har valgt at forlade The Talk på grund af hændelsen 10. marts. Det stemmer ikke overens med vores værdier.'

Sharon Osbourne har efterfølgende været ude at beklage sit vredesudbrud.