Hertuginde Kate Middleton, der danner par med britiske prins William, er kendt for at imponere med sine moderigtige tøjvalg.

Derfor er det også overraskende, at hun onsdag aften bar en blå kjole, der faktisk har delt vandene hos de britiske royalister.

Det skriver Daily Mail.

Den gravide 36-årige hertuginde deltog onsdag aften i en reception i svenske Stockholm, og her var hun hoppet i denne kjole:

Den blå fløjlskjole er af mærket Erdem, og selvom kjolen sandsynligvis koster mere end en gennemsnitlig dansk månedsløn, så faldt den altså ikke i alles smag. Daily Mail har samlet en lang række kommentarer og opslag fra de sociale medier, hvor der sættes spørgsmålstegn ved kjolevalget.

Blandt dem er Twitter-brugeren 'Fashionista Philly', der i sit Tweet skriver:

'Jeg bliver nødt til at sige, at det her er en ommer for en ellers stilet Kate. Hun har brug for en ny stylist så hurtigt som muligt.'

En anden bruger sammenligner kjolen med et gardin:

Og så er der selvfølgelig også masser af dem, der kaster rosende gloser efter Kate Middleton og synes, at kjolen er fantastisk.

Spørgsmålet er dog: Hvilken side er du på?