En af USA's mest kendte basketball-spillere, NBA-veteranen Rasual Butler, mistede onsdag morgen sit liv i en voldsom trafikulykke i Los Angeles.

Med sig i bilen havde han sin hustru - sangerinden Leah LaBelle, som også omkom under ulykken.

Det skriver flere amerikanske medier - blandt andet Washington Post.

Rasual Butler, der begyndte sin professionelle basketkarriere i 2002 hos Miami Heat, blev 38 år. Leah LaBelle, der blev kendt, efter hun i 2004 medvirkede i sangkonkurrencen 'American Idol', blev 31.

Rasual Butler ses her med nummer 8.
Rasual Butler ses her med nummer 8. Foto: Troy Taormina
Vis mere

Ifølge politiet mistede Rasual Butler tilsyneladende pludselig kontrollen over sin Range Rover i de tidlige morgentimer onsdag. Det førte til, at bilen ramte ind i en mur i et shoppingområde, før den rullede rundt.

Politiet mener, at ulykken skete, fordi den tidligere basketball-spiller kørte med al for høj hastighed.

Den amerikanske basketball-liga, NBA, har efterfølgende udsendt en udtalelse i forbindelse med den tragiske ulykke:

'NBA-familien er knust over, at Rasual Butler og hans kone, Leah LaBelle, er gået bort. Han var en sand professionel, og Rasual havde en lang, succesfuld karriere og var respekteret af sine kolleger og trænere. Vi sørger med deres pårørende i denne svære tid'.

Gennem sin karriere nåede Rasual Butler også at spille for blandt andet Washington Wizards, San Antonio Spurs, Chicago Bulls og LA Clipps.

Han efterlader sig ifølge US Magazine en datter, som han havde fra et tidligere forhold.

ARKIVFOTO af Rasual Butler og Leah LaBelle.
ARKIVFOTO af Rasual Butler og Leah LaBelle. Foto: Evan Agostini
Vis mere

ARKIVFOTO af Rasual Butler.
ARKIVFOTO af Rasual Butler. Foto: Matthew Visinsky/Icon Sportswire
Vis mere