En fredsplan, der indtil videre peger mod alt andet end fred.
Torsdag modtog Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, et udkast til en fredsplan fra USA, der skal afslutte konflikten mellem Rusland og Ukraine.
Men den har fået massiv kritik fra mange kanter – blandt andet fra en række europæiske ledere, der ikke har haft indflydelse på planen, der af mange kaldes for russisk-amerikansk.
»Det er bekymrende, at de ledere, der har Trumps ører, ikke formår at være tættere på ham og med i processen. Selvom russerne påstår andet, lyder det som noget, der er udarbejdet af amerikanerne i samarbejde med russerne. Jeg tror, det handler om, at Trump gerne vil have, at det er Trumps fredsplan - dvs. navngivet efter ham,« siger Mikkel Gudsøe.
Han er adjungeret lektor i forhandling ved Aarhus Universitet.
»Det stiller Europa et problematisk sted, der har vi stået hele tiden. Det er ikke lykkedes de europæiske ledere at få opbygget en relation til Trump, der gør, at det kunne være et (europæisk-)amerikansk udspil.«
Ruslandsekspert ved DIIS Flemming Splidsboel har tidligere kaldt aftalen for at være »tæt på en overgivelsesaftale.«
I udkastet lægges der op til en lang række afgørende indrømmelser fra Ukraines side, såsom afgivelse af territorium til Rusland og intet NATO-medlemskab.
En plan, der med andre ord bærer præg af, at den er gået europæiske lederes næse forbi – og den bekræfter Europas tilgang, der slet ikke har været aktiv nok, mener Mikkel Gudsøe.
»Det virker hele tiden, som om vi fra Europas side kommer reaktivt i stedet for at agere proaktivt. I stedet for at fremlægge vores egen mulige fredsplan og gå i dialog med USA, så bliver det hele tiden reaktioner på noget fra det Hvide Hus,« vurderer han.
»Det virker, som om det stærkeste EU-ledere kan sige er: 'Ingen fredsplan uden Ukraine.' Det er en gratis sætning, man ikke kan være uenig i, men også en reaktiv og samtidig passiv måde at komme på banen på.«
Nu er det store spørgsmål, hvad der sker herfra.
For mens flere af Europas statsoverhoveder harcelerer over den, ifølge dem, helt urimelige plan, presser Donald Trump på for at få Ukraine og Rusland til at underskrive aftalen.
Den amerikanske præsident har givet Ukraine indtil torsdag til at godkende aftalen. Imens har Zelenskyj beskrevet situationen som et af de sværeste øjeblikke i Ukraines historie.
Han har også sagt, at Ukraine kan komme til at miste en »afgørende partner i processen« i USA.
»Der tror jeg, man er nødt til at se det i et mere alvorligt billede, end at han bare trækker sig,« siger Mikkel Gudsøe om den mulighed, at Donald Trump og USA vælger at trække sig fra forhandlingerne.
»Går Ukraine ikke med til forslaget, så er det ikke bare USA, der trækker sig. Så vil de ikke sælge våben eller Patriot-forsvarssystemer til Ukraine. Eller også vil de måske sætte restriktioner på, at Nato ikke kan købe dem til Ukraine,« siger han om systemerne, der er meget effektive i krigsførelsen mod Rusland.
»Det kan også være, at USA vil bremse livsvigtige efterretninger, som de sidder inde med - hvad de allerede har gjort tidligere i krigen og nu truet med igen. Så det er ikke bare, at Trump trækker sig fra forhandlingerne og siger, 'I må sejle i egen sø.'«
»Det vil få en direkte indvirkning på krigen, hvis ikke Europa så stepper gevaldigt op i forhold til at producere og sælge forsvarssystemer, der kan matche Patriot-systemerne.«
Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har udtalt, at han finder det »uacceptabelt,« at Trump ikke inddrager Europa i forhandlingerne.