Hvad der skulle have været sjov og ballade i sneen endte med, at en 9-årig dreng mistede livet i Brentwood, Tennesse i USA.

Campbell Martin og tre andre børn sad i en slæde, som blev trukket af en ATV, som Campbell Martins far kørte, oplyser politiet under den tidlige efterforskning til NewsChannel.

Men hvad der skulle have været sjovt endte på den mest forfærdelige måde, da slæden kolliderede med en postkasse.

Cambell Martin, som var den eneste, der kom til skade blev bragt til Vanderbilt University Medical Center af Williamson County EMS. Han døde senere af sine skader på hospitalet.

Det var også ved at gå galt i Franklin, Tennesse, hvor en 3-årig havde bevæget sig ud på en kælk. Den 3-årige kælkede nemlig ud i floden, og hans mor blev såret, da hun forsøgte at redde ham.

Og de seneste dage har der været flere kælkerelaterede uheld i Tennesse, som er dækket af sne, derfor er flere læger ude og advare og give gode råd til, hvordan børn, unge og voksne skal færdes på kælk.

Den vigtigste opfordring kommer fra Dr. Marla Levine på børnehospitalet i Vanderbilt:

»Det måske vigtigste medicinske råd, som jeg gerne vil dele, er, at en slæde aldrig skal trækkes af et motoriseret køretøj.