JBO om voldsomme scener i Frankrig: Europæiske regeringer er impotente
B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, reagerer på de voldsomme demonstrationer, der fylder i gadebilledet i Frankrig i disse dage.

B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, reagerer på de voldsomme demonstrationer, der fylder i gadebilledet i Frankrig i disse dage.

Flere voldsomme demonstrationer har fyldt gadebilledet i Frankrig i de seneste dage, hvor gymnasieelever protesterer mod blandt andet længden på skoledagene og forholdene på skolerne.
Omkring 560 skoler er ifølge de seneste oplysninger blevet ramt af demonstrationer, der har resulteret i, at undervisningen er blevet afbrudt.
Protesterne har udviklet sig voldsomt flere steder. Elever har blandt andet sat ild til genstande og været i konfrontationer med politiet.
Den aktuelle situation har også fået B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, til at reagere.
»De her barbarer er født i Frankrig og deres andel af befolkningen vil vokse markant i de kommende årtier. Det vil den her type voldsorgier dermed også. De europæiske regeringer er impotente. De sætter konventioner over deres egne befolkningers ret til orden og frihed.«
»Men på et tidspunkt får befolkningerne nok og så kommer der partier og bevægelser, som får front national til at virke som blødsødne humanister. Det er Europas fremtid og det bliver Macrons arv, når vi ser tilbage om 20-30 år.«
En video fra Frankrig viser blandt andet, hvordan en betjent er blevet jagtet og sparket ned, mens en anden video viser en lærer blive overhældt med benzin.
Urolighederne begyndte sidste uge i Paris og har hurtigt spredt sig til hele landet.
De demonstrerende er studerende i de gymnasietrin, der omfatter børn i alderen 15 til 18 år.