Uhyggelig video: Lærer overhældt med benzin
»Med det samme var der en brændende fornemmelse i øjet.«

»Med det samme var der en brændende fornemmelse i øjet.«

En uhyggelig video spreder sig hastigt på internettet.
I den bliver en skolelærer oversprøjtet med benzin under de store uroligheder, der startede blandt utilfredse gymnasieelever i Frankrig i sidste uge.
Hændelsen fandt sted fredag i den sydfranske by La Ciotat, hvor læreren, Thierry Laurent, var til stede for at forsøge at slukke en brand, som eleverne havde startet.
Det skriver den franske tv-station, BFMTV.
En person kaster benzin på Laurent, som også bliver sparket.
Til mediet siger han:
»Med det samme var der en brændende fornemmelse i øjet. At mærke benzinen løbe ned ad kroppen er en speciel oplevelse.«
Urolighederne begyndte sidste uge i Paris og har hurtigt spredt sig til hele landet.
De demonstrerende er studerende i de gymnasietrin, der omfatter børn i alderen 15 til 18 år.
Her er der blandt andet utilfredshed med skoledagens længde og dårlige forhold for eleverne. Det omfatter for varme klasselokaler og for stort fravær blandt lærerne.
Undervisningen blev fredag lukket ned eller forstyrret på omkring 560 franske skoler, hvor franske gymnasieelever demonstrerer.