Den 29-årige japaner Takahiro Shiraishi, der i folkemunde er blevet døbt 'Twitter-dræberen', fordi han lokkede sine ofre på sociale medier, indrømmede onsdag i retten i Tokyo, at han var skyldig i ni menneskers død.

Det skriver channelnewsasia.

Men hans advokater mener, at straffen bør reduceres, fordi ofrene ifølge advokaten gav deres samtykke til deres egen død. De havde alle givet udtryk for at have selvmordstanker ifølge advokaterne.

Shiraishi er anklaget for at skære sine ofre i stykker og gemme delene i kølebokse. Han ønsker ikke at modsige de ni mord, men siger at de 'alle er korrekte'. Det skriver tv-stationen NHK.

Han brugte Twitter til at kontakte sine ofre. Alle var mellem 15 og 26 år gamle, og de talte online om muligheden for at begå selvmord.

Fotografer omringer en bil, der transporterer Takahiro Shiraishi, efter et besøg hos anklagemyndigheden.
Fotografer omringer en bil, der transporterer Takahiro Shiraishi, efter et besøg hos anklagemyndigheden. Foto: AFP / JIJI PRESS
Vis mere

Shiraishi fortalte dem, at han kunne hjælpe dem. Han kunne endda dø ved siden af dem.

Hans advokater vil have dommeren til at ændre dommen til 'mord med samtykke'. Det har en fængselsstraf på mellem seks måneder og syv år.

Det er tre år siden, at Shiraishi blev tilbageholdt af politiet, der dengang efterforskede en 23-årig kvindes død. Hun havde tweetet om at tage sit eget liv.

Hendes bror havde hacket sig ind i hendes Twitterkonto, og han havde bemærket den mistænkelige besked.

Takahiro Shiraishi gemmer sit ansigt, mens han er på vej til anklagerens kontor.
Takahiro Shiraishi gemmer sit ansigt, mens han er på vej til anklagerens kontor. Foto: AFP / JIJI PRESS
Vis mere

Politiet opdagede herefter, det frygtelige Shiraishi havde gjort i 2017. Ni mishandlede kroppe med 240 kropsdele, gemt i køle- og værktøjskasser. De var alle blevet sprøjtet med kattetis for at skjule beviserne.

Der var mødt over 600 op til de 13 sæder, der var reserveret til offentligheden ved rettergangen.

Hvis han bliver dømt for mord, venter dødsstraffen på Shiraishi. Den bliver i Japan udført ved hængning.