Frygten for, at krigen kan bryde ud når som helst, fylder i hver en sætning.

Dansk-kurdiske Jan Mohammads familie og venner bor i det nordlige Syrien, hvor kolonner af tyrkiske styrker lige nu er kørt i stilling.

Han taler med dem hver time og følger samtidig nyhedsstrømmen for opdateringer om situationen, der stadig er uklar.

»Alle er bange for, at der kommer krig. De frygter at miste deres hjem og liv,« siger han.

Han har boet størstedelen af sit liv i byen Qamishli ved den tyrkiske grænse.

I to dage har elitesoldater og kolonner af pansrede køretøjer været i bevægelse ved flere strategiske positioner nær Syrien.

Krydser de grænsen, kan det ende med blodige kampe mellem tyrkiske styrker og den kurdiske YPG-milits i området.

Selv om Jan Mohammad er over 3.500 kilometer væk, så føles optrapningen af konflikten i kurdisk-kontrollerede egne af Syrien helt tæt på ham.

Han flygtede som menneskerettighedsaktivist fra det syriske regime i 2009 og har siden boet i Danmark og arbejdet som financial controller i en international virksomhed. Men Qamishli er stadig hans hjem.

Vil genbosætte flygtninge

Hele den kurdiske region i det nordlige Syrien holder vejret, mens den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan nu gør alvor af sine trusler.

Målet er officielt at angribe de kurdiske militser og sikre en såkaldt sikkerhedszone mellem Tyrkiet og Syrien.

Et 30 kilometer bredt og knap 500 kilometer langt bælte skal skabe afstand til YPG-militsen, som præsidenten opfatter som kurdiske terrorister.

Samtidig er det også hensigten at genbosætte mange af de 3,6 millioner syriske flygtninge, som lige nu opholder sig i Tyrkiet, i samme område.

Det er også den virkelighed, som folk i grænsebyerne lige nu frygter, forklarer 35-årige Jan Mohammad.

»Når de tyrkiske styrker kommer til vores område, så er det for at tage vores land og huse. Alle er bange for at miste deres hjem nu.«

Det er samtidig hans overbevisning, at kurderne ikke vil overgive deres hjem uden kamp.

»Tyrkiet vil møde en stærk modstand fra kurderne, som vil forsvare sig selv. Det bliver ikke nemt for dem.«

Lederen af den amerikansk-støttede milits i Syrien har også udtalt, at de vil angribe de tyrkiske styrker, hvis de krydser grænsen.

»Vi vil gøre modstand,« siger Mazlum Kobani, der står i spidsen for den kurdisk-styrede milits, til New York Times.

»Vi har været i krig i syv år, så vi kan fortsætte krigen i syv år mere.«

Hastemøde på Christiansborg

Tyrkiets planlagte offensiv sker, efter at præsident Trump har annonceret en tilbagetrækning af amerikanske tropper i grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet.

USA's militære tilstedeværelse med omkring 1.000 soldater har indtil nu sikret en balance og fred i konfliktzonen.

Beslutningen er blevet kritiseret fra flere sider – selv fra Trumps egne rækker – og Jan Mohammad opfatter det som et voldsomt svigt af de allierede, kurdiske styrker.

Den kurdiske gruppering YPG og underorganisationen De Syriske Demokratiske Styrker har kaldt USA's udmelding for 'en kniv i ryggen'.

Præsident Trump har dog meldt ud, at USA ikke lader kurderne i stikken. '...enhver unødvendig kamphandling fra Tyrkiet vil blive ødelæggende for deres økonomi og deres meget skrøbelige valuta,' advarede han tirsdag på Twitter.

Tyrkiets varslede invasion af det nordlige Syrien skaber også bekymring foran Christiansborg og indenfor.

Her demonstrerede omkring 50 personer med tilknytning til de kurdiske områder i Syrien onsdag ved frokosttid.

En af dem var Mahmoud, der er medlem af PYD i Danmark.

»Jeg har halvdelen af min familie dernede og ærlig talt, så har jeg svært ved at sove om natten,« fortæller han.

Hovedtaleren ved onsdagens demonstration var bestemt heller ikke glad for den tyrkiske præsident.

»Selv om Erdogan er den nye Hitler og en børnemorder, så skal vi undgå dette angreb,« råbte hun foran Christiansborg.

Samtidig var det Udenrigspolitiske Nævn indkaldt til et hastemøde for at diskutere en potentiel international indgriben i konflikten.

Sikkerhedssituationen i forhold til Islamisk Stat kan nemlig også komme under pres.

Situationen kan nemlig blandt andet få betydning for de tusindvis af fanger, som kurderne lige nu kontrollerer i lejre i regionen.