Krigstrommerne buldrer i den grad i Tyrkiet - og det er med sådan en kraft, at det kan høres verden over. Også i Danmark.
For på bare et døgn har situationen i det nordlige Syrien udviklet sig til at være en krudttønde med påhæftet og antændt lunte uden nogen i nærheden til straks at slukke gnisten. Det kan få alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen og svække kampen mod Islamisk Stat, lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen.
»Jeg er meget bekymret over den seneste udvikling i det nordlige Syrien. En mulig tyrkisk offensiv i det nordøstlige Syrien vil gøre en i forvejen svær situation endnu mere kompliceret,« siger Trine Bramsen i en udtalelse.
Hendes reaktion kommer, efter den amerikanske præsident Donald Trump mandag har besluttet at trække amerikanske tropper hjem fra grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet.
Her har de omkring 1.000 udstationerede soldater været garant for fred mellem tyrkerne og de godt otte millioner kurdere, der bor i området.
For angriber man en amerikansk soldat, angriber man USA. Tropperne har virket som en snubletråd. Men den snubletråd er nu væk, og så er der frit slag til, at tyrkerne kan intervenere i Syrien, fortæller lektor på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen.
Den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan har planer om et 30 kilometer bredt og knap 500 kilometer langt bælte, der kan fungere som ‘bufferzone’ mod kurdiske terrorister - som han opfatter dem som - og her vil han fylde området med størstedelen af Tyrkiets 3,6 millioner Syriens-flygtninge.
»Det siger sig selv, at hvis han gør alvor af det her, vil han ændre hele befolkningssammensætningen.«
»Det vil være totalt uacceptabelt for kurderne, og går det så vidt, så vil de sætte sig til nødværge, og så har vi en krig,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Kurdere har allerede ladet vide, at man vil ’forsvare sit land for enhver pris’.
Og ifølge Al Jazeera samles civile kurdere tirsdag middag for at gennemføre ‘sit-ins’ - et menneskeligt skjold, der siddende uden våben skal forhindre tyrkisk fremmarch.
Peter Viggo Jakobsen fortæller, at tyrkernes offensiv skyldes en frygt for, at kurderne vil kræve selvstændighed.
»Det kan tyrkerne ikke tolerere, for efter deres opfattelse er alle, der bor inden for Tyrkiets grænser, tyrkere.«
Og med en erobring af land mod syd kan Erdogan desuden vinde befolkningens gunst. For en aktion i Syrien vil være populært i Tyrkiet, vurderer lektoren.
»Set med indenrigspolitiske øjne kan han slå to fluer med et smæk. Han vil tage hånd om Tyrkiets største sikkerhedsmæssige problem - udsigten til en kurdisk stat - og han vil komme af med de mange flygtninge,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Han fortæller, at kurdernes hidtil vigtigste allierede har været USA. Amerikanerne har støttet kurderne med både penge og personel i kampen mod Islamisk Stat.
I sin første melding om tilbagetrækning af amerikanske tropper, leverede Donald Trump en besked til tyrkerne om, at de frit kunne tage for sig af landområdet. Og selvom han advarede Erdogan om, at han vil smadre Tyrkiets økonomi, hvis Erdogan krydser en grænse, så ser kurderne sig nu om efter en mere pålidelige alliance.
Således vurderer Peter Viggo Jakobsen, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, vil være nærmeste partner i en konflikt med Tyrkiet.
Og dermed vil en væbnet konflikt også inddrage både Syrien og indirekte Rusland, der støtter Assad med kampfly.
»Kurdernes mest logiske allierede er nu Assad-styret i Damaskus, for Assad vil heller ikke have, at tyrkerne skal erobre land i Syrien.«
Et håb om, at der ikke bliver tale om en regulær krig i det konfliktfyldte område, skal knyttes til det faktum, at Tyrkiet står alene med interessen for erobring af land i det nordlige Syrien.
»Der er ingen, der er interesseret i den krig. Tyrkerne vil komme under pres, hvis de gør alvor af det her og går hele vejen,« siger Peter Viggo Jakobsen, der dog forventer, at Erdogan vil gøre et eller andet.
»Tyrkiet har gjort det flere gange i historien, og derfor vil jeg ikke udelukke, at Erdogan kan finde på det. Jeg vil være overrasket, hvis han intet foretager sig, for så vil han komme til at se dum ud indenrigspolitisk.«
»Men man kan håbe, at tyrkerne skruer ned for ambitionsniveauet.«
