I maj måtte kendiskokken Jamie Oliver lukke 22 af sine 25 restauranter.

En kæmpe nedtur, som han har brugt 25 milloner pund, svarende til mere end 207 millioner danske kroner, på at forsøge at vende.

Det afslører han i et ærligt interview med Sunday Times.

Lige lidt hjalp Jamie Olivers desperate redningsforsøg dog. I maj blev restaurantkæden Jamie's Italian samt restauranterne The Fifteen og Barbecoa sat under administration, og mere end 1000 ansatte mistede deres job.

»Jeg bliver nødt til at påtage mig det fulde ansvar,« siger Jamie Oliver i interviewet med det britiske medie.

Meget tyder på, at den 44-årige kendiskok aldrig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, at det skulle gå så galt for hans restaurant-imperium. I hvert fald fortæller han, at ikke havde nogen plan B.

Da det hele pludselig gik ned ad bakke, var han derfor fuldstændig uforberedt, men alligevel overbevist om, at han kunne få vendt den synkende skude.

Derfor skød han ad flere omgange store millionbeløb – af egen lomme – i desperate redningsforsøg. Lige lidt hjalp det dog.

Restaurantkæden Jamie's Italian samt restauranterne The Fifteen og Barbecoa blev i maj sat under administration hos revisionsselskabet KPMG. 
Restaurantkæden Jamie's Italian samt restauranterne The Fifteen og Barbecoa blev i maj sat under administration hos revisionsselskabet KPMG.  PAUL ELLIS

»Da det hele gik galt, føltes det som en si. Forretningen var fuld af huller, og der var intet, vi kunne gøre for at lukke dem,« siger han.

Ifølge Jamie Oliver var det husleje, virksomhedsskat og arbejdskraftomkostninger, der var restaurantkædens største fjender. Derudover mener han, at faldet i antallet af restaurantbesøg, samt det faktum at folk i stort omgang er begyndt at bestille takeaway ved hjælp af diverse apps, har haft stor indvirkning på nedturen.

Kendiskokken fortæller, at de seneste måneder har været de mest skuffende i hans liv.

44-årige Jamie Oliver har været et stort navn inden for kokkegenren siden 1999, hvor hans program 'The Naked Chef' slog igennem på britiske BBC.